Snak

Netop , jeg prøver også at tænke alt det negative på hende ..

Jeg er også meget for dano taktik , problemet er at jeg er virkelig ud af træning på den front så det bliver ikke uden udfordringer at være offensiv igen . det er efterhånden to år siden .

Som jeg kan forstår har hverken Cabra eller Svoger haft held med at starte med på ny med dem, hvilket det er hun prøver , men jeg har valgt at ignorere alle hendes opkald .

Man bliver overfaldet af tre tilfældige indvandretyper ved bussen og brækker ét ribben :(

Hvor skete det, Kusk?

Havde det været mindre træls om du havde brækket to ribben Kusk? :=)

Rigtig god bedring!

Heldigt at du ikke brækkede en lever el. lign.

Godt at høre Krolle.

Det kommer til dig af sig selv, først og fremmest skal du udstråle at du kan vælge og vrage.

Når kontakten er etableret skal du først og fremmest lytte, besvare med evt. egne erfaringer inden for emnet spædet med lidt humor og sarkasme, sørg for at fokusere på et af hendes øjne så du ikke flakker når i taler sammen. får du hende til at grine 2-5 inden for det første kvarter er der ikke langt til et telefon nummer, undgå så vidt muligt diskoteker da det er svært at føre en samtale med så høj musik.

Når nummeret er i hus så undgå så vidt muligt sms korrospondencer da mange misforståelser kan opstå, ring til hende om aftenen den efterfølgende dag og snak med hende om everydayshit og sig tak for en hyggelig aften, kan du tale med hende i 10-15 min er hun interesseret. afslutningsvis inviterer du hende ud på en middag eller en kop kaffe hvad budgettet nu tillader, her skal du lade hende føre ordet lyt og vær interesseret og hvis du er mega overskudsagtig vejleder du hende. når så hun spørger ind til dig er det helt okay at være ærlig omkring dit forliste forhold ca. 5-10% af historien intet om du er knust og har ondt i hjertet for så kan alt dit arbejde være spildt, fordelen ved at give en lille bid af sagens tilstand er at du sender et stærkt signal om at du IKKE er ligesom alle de andre. og det giver anledning til videre samtale om kærlighed som begreb. det kræver mod at være ærlig og kvinder sætter pris på ærlighed.

2 date skal helst være en middag som du selv laver sørg for at have bakket op med vino der matcher menuen, hav backgammon klar og en film, den der vinder backgammon skal naturligt have en præmie i form af en lille massage under filmen, sørg for at tabe backgammon spillet for massage er første skridt på vejen til det bedste vi ved.

Du får ikke alle mine tricks men fundamentet er godt lagt hvis du bruger nogle af disse skabeloner garneret med dine egne fif og tricks.

Held og lykke med det.

Nederen Kusk go bedring en oplevelse ingen mennesker fortjener.

Min sympati til dig, lille Krolle. Det må være skrækkeligt for dig.

Til brevkasseredaktørerne kan jeg kun sige, at man ville skulle lede længe for at finde frem til råd og vejledning, der er bare halvt så klichéprægede og glem-den-dumme-kælling-og-få-dig-et-skrald-fisse-macho-agtige som jeres.
Hvis Krolle kan bruge det til noget, er jeg sådan set ikke for fin til at vende en tommelfinger opad; jeg ved bare, at jeg selv ikke ville kunne bruge den slags til noget som helst, hvis det var mig, der var blevet forrådt og såret på den måde.

Selve situationen er jo en kliché. Det eneste, der ret beset hjælper, er jo tiden. Men, fint nok at folk forsøger at opmuntre den uheldige Krølle gennem egne erfaringer.

At kalde rådene for en kliche svarer lidt til at kalde det en kliche, at man skal arbejde for at tjene penge. Det er sådan det fungerer, for de fleste.

Men tid er rigtigt nok det der sandsynligvis får det til at ændre sig.

Repos, jeg stod ved busstoppestedet ved Burger King i Aalborg, og ventede på bussen. Pludselig dukker der tre meget aggressive og meget unge indvandretyper op, der mener, at jeg står i vejen. Jeg bliver skubbet af helvede til, så jeg falder med maven (og mit ribben først) direkte ned i det sæde, der er ved busstoppestedet.

Det er det mest umotiverede jeg nogensinde har prøvet.

der er bare halvt så klichéprægede og glem-den-dumme-kælling-og-få-dig-et-skrald-fisse-macho-agtige som jeres.

Er der ikke kun EN person, som går fisse-vejen, Kaffe? Det virker som, at du bare gerne vil blive "foragret"

Jeg lever og ånder for at blive »foragret«, Cabs. Det ved du da. Sådan er vi, der er vokset op i det jyske agrarland; vilde med ager.

Min sympati til dig, Kusk.

Fair nok - min Kaffe.

Og også lige min sympati til dig, Kusk.

Det lyder godt nok som en træls situation Kusk. Jeg håber ikke, du kommer til at døje med alt for store smerter fremover.

Mange tak! Det gør ondt som helvede, men det var ret tydeligt for mig, at deres intention ikke var at gå direkte efter mig - jeg stod vist bare i vejen og var uheldig.

Stadig en ubehagelig oplevelse dog!

Selvfølgelig er de da gået direkte efter dig. At det ikke har været personligt, er en anden snak. At stå i vejen og være uheldig, har ikke den effekt at man bliver skubbet omkuld og brækker ribben, med mindre der mødes en ustoppelig genstand, ude af kontrol eller ude af stand til at undvige. Og det er vist de færreste fodgængere. Derfor har den fysiske og aggressive konfrontation også været noget, de bevidst har opsøgt (og dermed gået direkte efter dig). Men hvis du har brug for at påtage dig ansvaret (du stod i vejen) og fjerne deres (det var bare uheldigt), så fred være med det. Men hvad er det så du hader? At du har ondt et eller andet sted på kroppen? Det er måske bare mig, men had er en spøjs sindstilstand at søge i retning af, hvis man blot og tilfældigvis har slået sig.

Det jeg prøvede at sige med det er vist bare, at de tydeligvis var vrede over andet end lige netop mig, og at denne vrede så blev forløst ved at skubbe mig om kuld. Af en eller anden spøjs grund, så kan det virke som en (ringe) trøst for mig.

Jeg har nu ikke nogen ide om, at jeg selv har ansvar for situationen. Omvendt gider jeg heller ikke gå med en irrationel vrede, som jeg ikke kan rette nogen steder hen. Udover mine omgivelser naturligvis, der alle har hjulpet mig meget både i går og i dag - det synes jeg alligevel ikke de fortjener.

Men det kan være vreden kommer med tiden. Det kan man vel ikke helt afvise.

"Det jeg prøvede at sige med det er vist bare, at de tydeligvis var vrede over andet end lige netop mig, og at denne vrede så blev forløst ved at skubbe mig om kuld. Af en eller anden spøjs grund, så kan det virke som en (ringe) trøst for mig."

Det forstår jeg til gengæld ikke. At man er komplet uden skyld, ville netop både skræmme mig og gøre mig utroligt vred. Havde du bevidst provokeret dem, var det ikke svært at ræsonnere sig frem til, at det nok er smart at undgå fremover, så det er noget du kan kontrollere, men hvordan garderer man sig mod, at afstumpede mennesker umotiveret begår den slags overgreb?

Men god bedring i hvert fald! Du tackler de mentale efterveer meget bedre end jeg havde været i stand til.

Jeg tror det hænger sammen med, at fysisk styrke skræmmer mange så meget, at de kan finde trøst i, ikke at være årsag til den, selvom de skulle blive ofre for konsekvensen af den. Jeg skal ikke kunne sige om det er det, men det virker på mig, som en forsvarsmekanisme, der har det formål, at illusionen om retfærdighed og virkeligheden ikke bryder helt sammen.

Det er spændende, hvad det er der gør, at mennesker reagerer så forskelligt, for jeg har det lige omvendt. Nu sker det så godt som aldrig, at jeg oplever at blive angrebet eller truet, men når det sker (sidst var for resten i selskab med Cheech), reagerer jeg fysisk (aggressivt) med det samme. Ikke at jeg mener at den reaktion er bedre - det kan faktisk være ret uklogt - så det er bestemt ikke noget jeg vil anbefale andre, at eksperimentere med.