….når fyldebøtter skal ødelægge det hele. I lang tid har jeg på snudeskaftet kunne mærke, at der var en ræv i nabolaget. Først og fremmest pga en ejendommelig lugt på stien bagved. Men også fordi jeg i den seneste tid har hørt dødsrallen og skrig fra fasan, ringdue og kragefugle.
Og i dag kom så endnu et sidste suk fra en letsindig fugl. Bevæbnet med en tændt Kings og en næsten færdigspist ostemad sneg jeg mig som en US Marine igennem buskadset og ud på stien. Ganske lydløst. Og der hvor stien slår et knæk så jeg den så. I total lusk-mode. Den dræbte fugl havde den vel allerede gemt. Men den var ude efter mere. Den luskede 5 meter frem og stod så stille. I 7 sekunder. Så luskede den hurtigt frem 10-12 m og stod så stille igen. Den dukkede sig lidt. Midt på stien. Ikke det pis med at løbe i siderne og buskadset, hvor en hvilken som helst gren eller bladdynge kan afsløre din tilstedeværelse. Total lusk og maximal udnyttelse af den stille menneskeskabte asfalt. Endnu mere lusk fremad. Og nu kan den sikkert se en fed fugl, som står og pirker i nogle gamle bær. Jeg kan kun se rumpetten af ræven. Kendt som rævens røv. 50-60 meter foran mig. Jeg lusker forsigtigt med og håber at ræven ikke hører mig. Den er helt koncentreret om en eller anden fugl som er fuldstændig skæv af gamle gærede bær. Jeg er så tæt på at se vores egen version af De Store Katte jæger.
Men så lyder skriget bag knækket i svinget. Og ræven spurter væk sekundet før en godt fyldt 1795-dåse rammer omkring det sted hvor den lige havde stået.
”Szchridd…din schzatan”
Satans, tænker jeg også og suger det sidste filter af den nedbrændte Kings.
Hvad fanden var det? Og sekunder efter kommer hun så.
Hist hvor stien slår et knæk – kommer der en so så kæk.
Bærmesoen. Altså fyldeflab No 1. Med hendes åndssvage nassede Brugsen-net med negerhovede på og fyldt til bristepunktet med dårligt øl. Endnu engang på vej til kolonihavehuset, hvor døsige julefluer boltrer sig hele året.
”Szchåå I den?”, sagde hun meget oprørt, mens hun udnyttede hele stiens bredde i sin jammerlige fremdrift. En voldsom vaklen som åbenbart fik hendes syn til at se mig i dusinvis.
”Nej”, sagde jeg kort - og en anelse vredt - mens jeg allerede var i gang med at forfatte et forslag til Folketinget om at genskabe de gode gamle lukketider, hvor ingen kunne købe øl efter 17.30.... og fucking forstyrre naturens orden i skumringstid.
Og hende har jeg engang givet en bajer.
Næste gang så besmører jeg min tjærekost. Og så er det slut med flyvende 1795-dåser.
God knows that he won´t arrive