Respekt for din holdning, men jeg har aldrig forstået konceptet afholdenhed.
At man lader sig indfange og fastholde i et kristent dogme, der tilsiger at kødets lyst er forfærdeligt, virker fuldstændig malplaceret i vore dage.
Hvorfor ligge sådanne bånd på sig selv, når sex faktisk er en temmelig behagelig foretagelse?
Hvis man forbinder det med noget skamfuldt etc., så er det er sgu en temmelig ærgelig tilgang til dette aspekt af livet. Hver gang jeg hører nogle, der dyrker afholdenheden, så tænker jeg uvilkårligt på Indre Mission etc.
Nu vil jeg ikke nævne det ud fra kristne værdier, men ret beset tror jeg der er mange, der ville have godt af, om ikke afholdenhed, men så at trippe ned.
Det er mit indtryk, at mange sexpartnere skaber utrolig mange følelser, der kommer i klemme (selvom man måske ikke altid vil indrømme det), og som kan have uheldige indvirkninger på ens tilværelse.
Dermed ikke sagt, at afholdenhed decideret er lykken. Nok snarere tværtimod.
Mvh.