"Du skrev tidligere, at du ikke troede, du ville tage det så pænt som mig (hvis jeg da gør det, når chokket har fortaget sig) - hvordan ville du da reagere, optimalt?"
Jeg reagerer netop ikke optimalt og det er faktisk min pointe: at man kan forsøge (og sikkert også blive bedre til med tiden) at tackle situationer som din bedre, men man kan ikke bare vælge frit fra alle hylder, hvordan man vil bearbejde det. Jeg kan give to eksempler, begge har jeg tidligere omtalt herinde:
1) For et par år siden blev min kammerat tildelt et par knytnæveslag i hovedet på grund af en halvkæk bemærkning fra mig til to andre, som altså både overreagerede og lod det gå ud over den forkerte. Jeg reagerede dengang ved efterfølgende at lade det gå ud over min dør. Det medførte en brækket hånd. Optimalt? Nej sgu da, det er da så dumt som noget kan blive, men det var nødvendigt for mig, dels for at rase ud over deres adfærd, dels fordi jeg var så tynget af skyld.
2) For et par uger siden blev jeg snydt for et (symbolsk) beløb af DSB som følge af en fuldstændig ulogisk og uretfærdig procedure i deres system. Jeg ringede til en håndfuld mennesker og spruttede af raseri, og endte med at melde afbud til en fest om aftenen, fordi jeg ikke kunne falde ned og lade det ligge. Optimalt? Nej sgu da, jeg blev taget ved næsen og valgte derpå at straffe mig selv yderligere ved at blive væk fra hvad der sikkert var endt med at blive en sjov aften.
I ingen af tilfældene har jeg altså tacklet situationerne på en måde, jeg vil anbefale andre. Men jeg har dog forholdt mig til, hvordan jeg følte i de givne situationer. Jeg var vred og fyldt med afmagt, og jeg var nødt til at få afløb for de følelser efter bedste evne, ellers ville det hobe sig op i mig. Det afhænger naturligvis af temperament, og jeg kan have et hidsigt gemyt, særligt når det gælder uretfærdighed, så det er (forhåbentlig) ikke en standardreaktion for alle. Jeg tror dog det er vigtigt for alle - uagtet hvordan de så vælger at få afløb - at de dog får afløb og tillader sig selv at være rasende, når det er på sin plads at være rasende. At sige til sig selv, så kort tid efter, mens episoden stadig er tæt inde på livet af dig, at du tilgiver og er ovre det, tror jeg er udtryk for et selvbedrag, og dén reaktion er mere skadelig på sigt end et midlertidigt ømt håndled.
The Pensioner: \\\"så lad os bare sige, at jeg mener, at de 400 mio. forsvinder ved, at Chelsea øger deres indtægter og reducerer i deres udgifter. Det synes jeg er en gangbar forklaring - lidt udetaljeret, men trods alt, gangbar.\\\"