Snak

Find en båd, der søger gaster, og rejs to-tre måneder i fx Stillehavet. Der er ret billigt, giver dig masser af tid til at tænke dig om, og giver dig en masse gode oplevelser. Jeg har desværre ikke selv haft mulgihed for at gennemføre sådan en rejse (endnu), men jeg kender flere, der har prøvet det. Sikkert både mulighed for dykning og andet godt.

Lidt inspiration:

http://ftlf.dk/

Da du nu kan tale spansk ville jeg anbefale at smutte en tur til sydamerika, da der f.eks ikke er noget bedre end at sidde på toppen af Machu Picchu i Peru, blot indflyningen fra Lima er værd at skrive hjem om. Tag en tur rundt i landet eller en lang tur rundt i Argentina, Uruguay og Chile, hvor man kommer langt for pengene, og så er det jo også sommer på de kanter og dermed for dit sind masser af sol istedet for grå triste skyer.

Når Jeg er enig med Soldatino - og det er jeg nu - bør der ikke være noget at betænke sig på. Sydamerika it is.

Et andet bud kan være et højskoleophold. Det kan vel også lade sig gøre udenlands. Alternativt kan du vælge en højskole med fokus på rejser etc.

Som en sidenote kan jeg dog ikke dy mig for at påpege, at det hele lyder en anelse forkælet, dit brugernavn taget i betragtning. Så noget nødhjælpsarbejde kunne måske også være et godt bud.

repos:

Det er såmænd værre end som så - jeg er opvokset i 2900.


Jeg synes dog, at min far siger det meget fint i den mail, han sendte mig:

"Vi lever kun en gang, får kun de børn vi avler én gang. Jeg er af den opfattelse, at man skal give det bedste videre til sine børn - inden for de rammer man nu har. Vi er så heldige, at vi et langt stykke ad vejen kan sætte rammer for os selv - ihvertfald de økonomiske. det betyder at vi kan gøre hvad vi vil, og giver rum for at vores kæreste kan gøre ting de måske ikke selv har mulighed for."

Den opdragelse, jeg har fået, har lært mig at være tilpas ydmyg overfor tilværelsen, for slet ikke at tale om pengenes værdi. That said, er et højskoleophold ingen dum ide - brugte selv mit 15. leveår på Oure Idrætsefterskole, og det var en oplevelse for livet med efterfølgende præg på min livsfilosofi.

Det var, som nævnt, også bare en sidenote. Det var nu lige så meget det med prof. fodboldsspiller, jeg tænkte på. Sammenholdt med det at få kastet en rejse i nakken, så er jeg ikke så bekymret for dig. At blive forladt af en kæreste er aldrig rart, og din fars råd om at tage ud i verden er nok det bedste overhovedet.

Hvis penge ikke er noget problem, så vælg en højskole, hvor der er fokus på at komme ud i verden. Det er selvfølgelig ikke den samme nulstilling, som at sidde på et bjerg i Tibet i lotusstilling. Men, hvis formålet er at få tankerne på noget andet, så er det mindst lige så godt.

Helt fair betragtning. Jeg er på ingen måder en stakkel - tvivler kraftigt på, at jeg har mødt den sidste pige i min levetid, og fodbolden kommer på fode igen, hvis jeg selv gør nok ved det.

Penge er ikke noget problem, men sammenholdt med hvad jeg tidligere skrev om en god portion ydmyghed, så har jeg ikke tænkt mig at gå udfra, at jeg bare har en blankocheck til rådighed (Jeg kunne i højskoleforbindelsen selv spæde til et eventuelt ophold)

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad budgettet er til, og hvor lang tid du vil afsted, men jeg tænkte med det samme New Zealand da jeg læste indlægget.

Der er sommer i NZ de næste 3 måneders tid, hvor du kan ligge på stranden, cykle, river rafte, rende rundt på gletchere osv. Samtidig er der også masser af mennesker man kan følges med, feste med og generelt bare nyde livet med. En god kombination af afslapning, fysiske aktiviteter, masser af unge mennesker der er i landet af samme grund som en selv - nemlig at få nogle rigtig gode oplevelser.

NZ synes jeg har en helt speciel "adventure"-kultur, hvor det i mine øjne ikke gør så meget at der er mange turister. Jeg oplevede i hvert fald ikke det typiske sydeuropæiske "stil jer i kø ved buffeten og bliv overrendt af sælgere på stranden" turisme-helvede.

Jeg har prøvet seks ugers ophold i Egypten hos en koptisk familie, hvor jeg oplevede et liv så fjernt fra mit eget og fik sat så mange ting i perspektiv. En rejse jeg i dag stadig drager nytte af, skal kede dig med alle historierne derfra.

Derudover tog jeg til udlandet i alder af 24 år for at arbejde. Ikke fordi jeg på daværende tidspunkt havde breakdown, men jeg havde bare en trang til at prøve at leve i andet land. Jeg vidste som udgangspunkt ikke hvor længe jeg ville være afsted, men det endte med 3,5 år i Spanien hvilket var den bedste tid i mit liv.
Jeg tog dog tilbage til DK i februar i år, for at være sammen med denne fantastiske pige som jeg havde mødt sommeren inden. Det holdt dog ikke....
Så fik jeg mit breakdown og har i nogle måneder spekuleret over hvad fanden der nu skulle ske. Jeg var i Spanien i sidste uge for første gang siden jeg boede der og fik bekræftet hvad jeg nok allerede vidste, at jeg måtte tilbage dertil. Så for 2 timer siden lagde jeg min opsigelse og sidder nu og leder efter en enkelt billet omkring midt januar...

Jeg ved ikke om jeg kan være synderlig behjælpelig LL, for det så skide individuelt hvad det er der hjælper. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er og hvor meget der binder dig til Danmark, men hvis du ligesom jeg ikke ejer noget som ikke kan være i en kuffert så tag dog bare afsted. Lad være med at sætte tid på hvornår du skal være tilbage, for du ved sgu ikke hvad der sker på vejen af ligevel. Jeg personligt hengav mig i langt større grad livet da jeg tog afsted til Spanien første gang uden returbillet, og tog det som det kom. Hvad det værste der kan ske?

Jeg er i hvert fald enig med din far. Vi lever kun en gang, så lad os da for helvede ha det sjovt og optimerer indholdet af vores liv, ved at gøre hvad de ting vi holder af.

Til hvilken by er enkeltbilletten købt til? (om man må spørge)