Snak

Det er sgu ærgerligt at han skulle gå bort så tidligt. Har aldrig brudt mig om den musik han spillede i Ungabunga, men han var altid et godt afbræk om fredagen i De Sorte Spejdere. Må han hvile i fred.

Hvil i fred, det kommer som et chok må jeg sige. Hører/hørte altid Unga Bunga, og har haft mange fine stunder med det program i ørene.

Virkelig rar stemme han besad, ham og Le de swingede ualmindeligt godt.

Har dog haft bidt mærke i hans vægt, da han umiddelbart jo ikke fremstod som ham der gav den gas som Travolta på dansegulvet, evt den ballast var en medvirken til denne alt for tidelige død, uanset, meget trist at dø så ung.

Nekrolog af Henrik List

http://ekstrabladet.dk/m…1523902.ece

HiF Kjeld.

Han var om nogen manden der kendte undergrunden i dansk musik - Han vil blive savnet

Han var Danmarks svar på John Peel.

Utrolig trist.

Hans bedste.

http://www.youtube.com/w…YRypAnTwksw

For min egen generation, der har defineret sin musikalske identitet fra 2000 og frem, er det mærkbart tab. Mit iTunes-bibliotek bugner af numre og kunstnere, som han på en eller anden måde har sporet mig ind på. For et par år tilbage oplevede jeg ham live for første gang, og det gjorde et så stort indtryk, at jeg siden da har fulgt ham så tæt, som jeg kan, for at følge hans anbefalinger.

Når man ubesværet (og ukritisk) tog hans smag til sig, hænger det nok også sammen med, at ydmyge personlighed, der aldrig forfaldt til knep-mig-mentaliteten, der ellers gennemsyrer den branche.

Jeg begræder i høj grad tabet. Jeg tror ikke, der kommer en DJ med samme karisma og gode smag inden for de næste par årtier.

Præcis. Han bliver svær, måske umulig, at erstatte, da hans viden, selv ned til de mindste labels, var nærmest hysterisk opdateret. Nærmest fra dag til dag (det tror jeg faktisk). Man skal virkelig have været med længe, have de rigtige kontakter og ikke mindst have en oprigtig interesse i det, for at være så meget med. Gad vide, om nogen er det (på højde med Kjeld Tolstrup)?

Hvad angår radiostemme og stil, og måden at formidle egen musikinteresse så den forplanter sig til lytterne, så er Kenneth Bager eneste, der har samme evne - om end han selvfølgelig gør det på en anden måde. Han er spaced-out-eksperimenterende, på den fede og sjove måde. Tolstrup var som en behagelig hyggeonkel, man bare havde lyst til at høre fortælle om musik.

Han favnede virkelig bredt og de fleste af mine tags i Shazam er numre Tolstrup spillede i radioen.

Han var både folkelig og smal.

Han spillede vist ovenikøbet til kronprinsparrets bryllup.

Anders breinholt var meget rørt igår, da han sendte en hilsen i Natholdet.

En af de spørgsmål, jeg gerne ville have hørt ham besvare, var, hvordan han kunne fortsætte med at finde gejsten. Som jeg ser ham, fungerede han i samme grad som anmelder, som de folk, der anmelder litteratur, gør det. Den eneste forskel var, at han i udvælgelsesprocessen kunne sie de numre fra, han ikke syntes om. Det er dog en kendt sag, at smagsdommeri i længden bliver trættende for smagsdommeren selv.

I forbindelse med den litterære fejde mellem Bukhahl og Ib Michael skrev Politikens Bjørn Bredahl en ganske interessant kronik, hvor han citerede afdøde Tom Kristensen for følgende:

"Kritikeren har sin egen dagsorden, som han vurderer en bog (plade) i forhold til, mens anmelderen vurderer en bog (plade) på bogens præmisser. Kritikeren har altså en principielt anliggende, mens anmelderen er en journalistisk formidler."

Det er netop hér, at jeg fandt Kjeld Tolstrup allerstærkest. Mens hans medvært, Le Gammeltoft (kritiker), ofte har travlt med at nedgøre Rihanna, Beyoncé og Rasmus Seebach, accepterede Tolstrup (anmelder) i højere grad, at sådanne kunstnere var ekstremt dygtige inden for deres egne præmisser. Dermed ikke sagt at han anbefalede dem - men han undlod at tage afstand til dem. På den måde tabte han ikke den brede befolkning, hvis smag på mange måder ligger langt fra hans.

Jeg havde en meget sjov oplevelse i fjor til Kravling 10, hvor han var DJ. Til at begynde med forsøgte han at lokke de unge journalister ud med lidt sprød italiensk 50´er disko men for en gangs skyld uden held. Uden videre tøven satte han Medina på, og gulvet var fyldt. Han stod bare og smilede og accepterede mødet med sit publikum.