En af de spørgsmål, jeg gerne ville have hørt ham besvare, var, hvordan han kunne fortsætte med at finde gejsten. Som jeg ser ham, fungerede han i samme grad som anmelder, som de folk, der anmelder litteratur, gør det. Den eneste forskel var, at han i udvælgelsesprocessen kunne sie de numre fra, han ikke syntes om. Det er dog en kendt sag, at smagsdommeri i længden bliver trættende for smagsdommeren selv.
I forbindelse med den litterære fejde mellem Bukhahl og Ib Michael skrev Politikens Bjørn Bredahl en ganske interessant kronik, hvor han citerede afdøde Tom Kristensen for følgende:
"Kritikeren har sin egen dagsorden, som han vurderer en bog (plade) i forhold til, mens anmelderen vurderer en bog (plade) på bogens præmisser. Kritikeren har altså en principielt anliggende, mens anmelderen er en journalistisk formidler."
Som Bukdahl vist har været inde på, så er Tom Kristensens definition på "anmelderen" nærmest en selvkarakteristik, idet Kristensen i hvert fald i sit senere virke netop var eksponent for den masseproducerede gennemsnitligt Politiken-kedeligt Bredahlske anmeldelse, som Pibe ikke gider at bruge tid på.
Så var Tolstrup efter min mening langt mere kompromisløs.
Unga Bunga får vel lov til at fortsætte med Le Gammeltoft, som i øvrigt forekom at være "lukket" ind, fordi KT sad og kedede sig fredag aften, og derfor ikke ville sige nej til en langlemmet semiblondines selskab.
Kenneth Bager mangler spændvidde som arvtager for KT, imo. Så er Djuna Barnes et bedre bud, om end der måske ville gå lidt rigeligt ironisk tungsind i den med hende ved roret. Man kan sige, at hvor Bager er for meget en gøgler-kjeld, er Djuna B nok en skære-sig-i-armen-kjeld.
