Snak

Mere indhold efter annoncen

Lars Løkke - nu med tuderi fra LA

Skrevet af Razz
tir 9. feb 2010
Jeg synes Løkke gjorde det fremragende på dagens pressemøde.

Medierne derimod føler nok bare, at de passede deres arbejde, men når substansen i kritikken er til at få øje på og primært materialiserer sig i at han tager sine børn ud af skolen uden for de normale ferier, så vil jeg tro, at Løkke sover roligt.

Oppositionen følger sikkert denne udvikling med en vis uro, da der for det første er 1½ år til et valg og for det andet får danskerne ret hurtigt en mæthed overfor kritik af offentlige personer og går over i den anden grøft og får sympati for den pågældende.


Oveni alt det er det også værd at bemærke, at overskuddet på betalingsbalancen i december måned var på 6 mia, og at Bernstein idag er ude at rose regeringens økonomiske politik og peger på en række positive udviklingstegn.

Kan Løkke få momentum i håndteringen af den økonomiske krise, så er HTS og Villy meget langt væk fra ministerbilerne
Skrevet af Mercenary
Jeg synes han virkede lettere træt og slidt...
Lose all to save a little
Skrevet af Halil
Det må være frygteligt konstant at skulle forholde sig til meningsmålinger om hvordan et valg ville se ud nu - Når der er 1½ år til der SKAL være valg.

Et frygteligt "presse" instrument, som de aldeles ligegyldige Mogensen og Kristiansen m.fl. kan bruge flere timer på at ævle om.

Det er så ligegyldigt.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Kusk
Løkke gjorde meget klogt det, at han ved enhver tænkelig lejlighed drejede samtalen ind på økonomi. Og så længe man snakker det, så bør han alt andet lige være foran modparten - i al fald rent symbolsk, hvor den moderne kvinde som Thorning er måske ikke lige er sindbilledet på en, der redder et land ud af økonomiske kriser. Så derfor synes jeg faktisk næsten jeg så, at han talte problemer lidt ekstra op i dag, for at få det til at handle om noget, hvor han i hvert fald burde stå større end oppositionen.

Hans glæde i dag var ret letkøbt, indrømmet. Men egentlig synes jeg det virkede godt. Det lykkedes aldrig nogensinde at få ham spiddet. Tværtimod synes jeg han profiterede meget på, at medierne har været meget hårde ved ham - jeg tror langt de fleste kan følge ham i, at selvfølgelig skal børnene med deres forældre på ferie. Så han vandt en del point i dag!

Jeg ser i øvrigt meningsmålingerne den seneste tid som Løkke-bashing.
Mvh.
Skrevet af repos , moderator
Dog bliver nok svært for Løkke at ryste prædikatet, som en blød leder af sig. Sammenligningen med Fogh er svær for ham, selv om han er langt mere sympatisk og behagelig end forgængeren.

Om han tager sine børn ud af skolen på det ene aller andet tidspunkt er selvfølgelig komplet irrelevant.

Mht. til HTS og Villy, så løber sidstnævnte nok snart tør for mærkesager. Førstnævnte er og bliver aldrig statsministermateriale.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Forhammeren
Løkke gjorde det udmærket og erkendte klogt at det " er lidt op ad bakke "

Han gjorde vel det han skulle for at næste valg bliver too close to call.
Regeringen skal lave en besparelsesfinanslov og med skattelettelser der finansieres på den lange bane er det en farlig kombination.

Det bliver temmelig sikkert udviklingen i ledigheden der afgør næste valg.
From where you are now i dont think you can go wrong.
Skrevet af Kusk
Er jeg den eneste, der sidder med en mistanke om, at hvis vi kendte sandheden om det aflyste ambassadør-møde, så ville vi ikke kritisere ham?

Jeg mener. Når man i Uenrigsministeriet tilsyneladende er nødt til at lave en historie om, at datteren har forstuvet foden - og det så viser sig at være løgn - så må der være et eller andet helt galt? Noget vi naturligvis aldrig får at vide.

Synes i hvert fald den historie får et helt andet skær nu.
Mvh.
Skrevet af Rogosjin
@Kusk.

"Sandheden" kunne nu også gøre det langt mere kritisabelt, nu vi er ved konspirationsteorierne.

@andet

At skulle forholde sig til meningsmålninger er et livsvilkår (om end et kedeligt af slagsen) for enhver politikker, og da i særligt grad en regeringleder.

Det eneste tidspunkt hvor der er nogen lunde ro for dette er lige efter et folketingsvalg.

I Danmark har vi de seneste mange år i stigende grad haft tendens til at tale om præsidentvalg (i øvrigt en tendens fremelsket af Løkkes eget parti), derfor sidder Løkke heller ikke på det stærkeste folklige mandat.

Det betyder selvfølgeligt at der bliver et endnu stærkere pres omkring at få et nyvalg - og i mangel af dette vil hver meningsmåling (som antyder et kommende regeringskifte) også sætte regeringen under et særligt skærpet pres.

Edit: I øvrigt ville jeg synes det ville være stærkt uheldigt med et valg på den baggrund.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United
Skrevet af uden_benskinner
løkke gjorde det udemærket - han mangler dog klart sin forgængers format til at afvise en kritik mere elegant og selvfølgeligt.

at løkke i går sendte sin kone i byen for at forsvare ham, synes jeg var at gamble lidt rigeligt. hun er bestemt sød og veltalende, men det var stadig løkke der glimrede ved sit fravær. og han fremstod kun som én, der lige skulle have lov til at sove lidt længe den dag... ginseng til den mand - nu.

hvis nogen kunne lære løkke at smile lidt mere, at være lidt kvikkere i replikken, og være mere "alfaderlig kategorisk og hård" i sin optræden, så tror jeg han ville få en naturlig autoritet. lige hun minder han mest om en træt offentlig ansat, der er i defensiven, om egentlig ikke synes han har verdens fedeste job - som han jo i realiteten her... god damn.

derfor kan man ikke fortænke HTS og WS at lugte blod - det er jo deres job, men om de kan overbevise danmark om, at de to tilsammen skal være vores nye mor og far er mere end tvivlsomt.

løkke skal "sexes op" - han ser sgu osse altid så nusset ud i tøjet...
gik i seng efter første halvleg
Skrevet af Kusk
"Sandheden" kunne nu også gøre det langt mere kritisabelt, nu vi er ved konspirationsteorierne

Hvorfor så gå ind og benægte den eksisterende historie, hvis han kun potentielt kan tabe?

Jeg synes fra første færd, at det med den fod lød mærkeligt (man ved det kan ende i mediestorm), så derfor er det vel nærliggende at tro, at der er tale om noget helt andet og mere alvorligt.

Alt andet kan jeg ikke få til at give mening.
Mvh.
Skrevet af Mercenary
"Noget vi naturligvis aldrig får at vide."

Med mindre - og nu antager jeg den mest beregnende spins skikkelse - at hans små clues netop var beregnede til at gøre journalisterne så interesserede og nysgerrige at de skånelsesløst graver videre... For at finde en forfærdelig opdagelse om datterens depression, som gør journalisterne røde i hovederne og giver Løkke den moralske trumf; sympati og privatlivets fred... Jeg leger bare...
Lose all to save a little
Skrevet af Rogosjin
Der er satme ikke meget format over at afvise en kritik med "der er ikke noget at komme efter".

Det er helt på linje med der ikke er fejet noget ind under gulvtæpperne, Fogh sad blot med det mest lydige og lovrende parlamentariske grundlag.

Løkke viser derimod langt mere format og respekt for demokratiet på den front.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United
Skrevet af Lehrer
Man er nået til et punkt, hvor oppositionen ikke misser en enkelt chance til at køre på statsministeren. Man satser ganske enkelt på at køre ham træt, og selv de mindste "sager" bliver blæst op, og få ham til at fremstå uden ide og evner. Jeg synes ikke det er klædeligt, om end, sådan er politik også.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Skrevet af Kusk
"Med mindre - og nu antager jeg den mest beregnende spins skikkelse - at hans små clues netop var beregnede til at gøre journalisterne så interesserede og nysgerrige at de skånelsesløst graver videre... For at finde en forfærdelig opdagelse om datterens depression, som gør journalisterne røde i hovederne og giver Løkke den moralske trumf; sympati og privatlivets fred... Jeg leger bare..."

Jamen lidt derhen af. Egentlig tror jeg bare, at Løkke var træt af at blive hængt op på den historie, der fremstiller ham som en, der dybest set pjækker. Og da han så ikke gider mere, så kommer han med den bemærkning, som jeg nu ikke tror var særlig gennemtænkt.

Jeg tror dog aldrig vi får noget at vide om det. Medierne skriver ikke om en 13-årig pige.
Mvh.
Skrevet af Rogosjin
"Hvorfor så gå ind og benægte den eksisterende historie, hvis han kun potentielt kan tabe?

Jeg synes fra første færd, at det med den fod lød mærkeligt (man ved det kan ende i mediestorm), så derfor er det vel nærliggende at tro, at der er tale om noget helt andet og mere alvorligt.

Alt andet kan jeg ikke få til at give mening."

Selvfølgelig kan du få andet til at give mening, du kan få hvad der lige præcis passer ind i dit verdensbillede til at give mening, dette er såmænd ikke specifikt noget der sker når man magler viden, men når man brygger en forklaring af tingenes tilstand på en total mangel på viden om de konkrete forhold så er det en konspirationsteori, og der er alt lige godt og skidt.

Hvorfor hørte folk skud fra den anden side af gaden da Kennedy blev skudt?

Hvorfor filmede de 5 formodede israelske agenter der blev anholdt af FBI himlen forud for at flyene ramte og brød ud i juble da det så skete?

Hvordan kunne folk for 6000 år siden bygge pyramiderne uden hjælp fra rumvæsner?

Find selv på en forklaring der bygger på mangel på fakta, slut med "Alt andet kan jeg ikke få til at give mening" og så overvej om der ikke er en interressant og udfordre karrierefremtid i salg af Noni juice.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United
Skrevet af Kusk
Du svarede ikke på spørgsmålet :)

Og selvfølgelig er det spekulationer. Det virker dog i særdeleshed sært, at Udenrigsministeriet stikker sådan en plade, hvis de i stedet bare kunne sige sandheden...
Mvh.
Skrevet af Fernando M.
Det skyldes vel også en vis form for kedsomhed, at medier og opposition nu lugter blod.
Næsten total regeringsro gennem et årti skaber en ubændig trang til fornyelse uanset om det er berettiget eller ej.

Jeg mener i øvrigt også, at regeringens stærkeste kort er oppositionens statsministerkandidat.
Skrevet af Slettet(112218201709)
Som jeg skrev under klimatopmødet, så ville fiaskoen komme til at koste Løkke en masse respekt - også på den indenrigspolitiske front. Han fremstod som en bævende idiot. Var der kommet en bedre aftale, så ville han være urørlig i dag.
Nu har der så været en masse uheldige sager, hvor pressen (også den borgerlige del) helt respktløst (som pressen bør være) går efter ALT. Manden har ganske enkelt ikke nogen respekt blandt journalisterne længere. Respekten for ham er også svær at få øje på blandt de konservative.
Fogh havde altid en del credit hos pressen, så han havde langt lettere ved at affærdige den. De lod ham slippe.
Det gør de ikke med Løkke.
Endelig træder pressen i karakter - noget Løkke kunne lære af.
Brøndby IF-Frankfurt: 5-0 Karlsruhe-Brøndby IF: 0-5 Brøndby IF-fck: 5-0 agf-Brøndby IF: 0-7
Skrevet af Mercenary
Jeg så desværre kun anden halvdel af pressemødet, men umiddelbart kunne jeg ikke se eller høre på ham at han ville skifte stil - og det er vel hans største udfordring? DF har jo nærmest tigget om det (sådan nogen elsker jo støvlen i ansigtet), og (ganske vist anonyme) ministre og venstrefolk har kritiseret den.

Jeg synes ikke han var fremragende (som Razz), men han gjorde det da okay. Han fik formidlet sit budskab på vanlig vis, men jeg synes stadig hans naturlige fremtræden virker lidt nusset i kanten. Kan man kalde det karakterselvmord i stedet?
Lose all to save a little
Skrevet af Fernando M.
Klimatopmødet har de fleste formentlig allerede glemt.
Skrevet af Slettet(112218201709)
han tager sine børn ud af skolen uden for de normale ferier, så vil jeg tro, at Løkke sover roligt.


Tjo, hans undervisningsminister har ellers tordnet mod den slags (senest 8.1.10):

"Fravær på grund af ferie er jo pjæk, og det skal ikke accepteres, siger Bertel Haarder."

http://www.jv.dk/artikel/805461

Komisk er det i hvert fald.
Brøndby IF-Frankfurt: 5-0 Karlsruhe-Brøndby IF: 0-5 Brøndby IF-fck: 5-0 agf-Brøndby IF: 0-7
annonce
0