Snak

Det danske sprog er bestemt ikke altid lige let, og jeg laver helt sikkert flere fejl end jeg bilder mig selv ind, men den forkerte brug af have/havde har altid været et af livets store conundrumer for mig. ;)

37% af bold.dk googler lige nu ´conundrum´.

Nu jeg har dig. Hvor mange vejlensere føler sig som sydjyder? Et af livets andre store conundrumer.

Jeg kan spørge min svoger henover julen. Han bor i Uldum.

Vil det tælle?

Din svoger i Uldum eller en meganfonundersøgelse kan vist komme ud på et, så ja, det tæller.

Jeg afventer spændt.

I øvrigt Jussi. Din signatur. Fra hvem stammer den? Mere præcis og to the point beskrivelse af det danske landshold findes vist ikke.

Jeg er ret sikker på, at det er et Olsen-citat fra Joakim Jakobsens Tynd Luft.

Jeg skrev det en enlig aften på en pub i Stavanger mens jeg læste i bogen, under stærk påvirkning af en eller anden øl med Beelzebub på etiketten.

Så ved du det.

Jeg fik mere end jeg spurgte om, og for det er jeg taknemmelig.

Tak.

Fra artikel-forum:

"Han skulle vist være en Gareth Bale med en spidskommen Marcelo. "

unik eller junik.

Jeg siger det første, Glen Riddersholm det sidste. Hvad gør i?

Ham den anden hedder Glen. GLEN. G-L-E-N.

Det er altså sådan noget, man hedder i Roger-land, også kaldet Sverige.

Så jeg tror nok, du har ret.

Junik lyder simpelthen så åndssvagt. Hvis det endelig er, skal man gå hele vejen og trække i´et lidt og udtale k´et lidt blødere, som på engelsk.

"Junik" er helt skævt.

Ligesom "massere". Altså som i "Jeg har massere af penge". Stop nu.

Ja, de begge ret belastende. Hvorfor fanden er så mange begyndt med massere?

Der ligger en butik i Aarhus der hedder Yunik. Så er det ihvertfaldt meldt ud hvordan de mener det skal udtales.

Så måtte jeg også krumme tæer da jeg så udtrykket "goddag med et økseskaft" i en artikelkommentar, hvor ikke blot ordlyden men også meningen med vendingen var helt i skoven. Det blev i sammenhængen benyttet ligesom "et slag i ansigtet".

Først en indrømmelse: Datidsbøjede at lyve til ´løg´ forleden. Som straf lover jeg at skrive noget negativt om Morten Olsen på et tidspunkt.

Dernæst troede jeg, at sætningsindledningen ´jamen´ var på retur? Kanske den er det, men min kæreste ringede i dag op til et hvidevarefirma, kom på venteliste, og blev bedt om at indtaste sit nummer. Ti minutter efter bliver hun ringet op med ordene ´Jamen, hej - du har ringet?´

Andre, der har større problemer end mig?

Minder mig lidt om en af mine kollegiale yndlingsaversioner som altid sagde ´en gang til si´r du´, når hun ikke forstod min ellers reenbergsk klare diktion.

Dernæst troede jeg, at sætningsindledningen ´jamen´ var på retur? Kanske den er det

"Kanske" har været på retur siden anden verdenskrig, Jussi, nu du er i gang med at rydde op. "Jamen" dur kun i starten af en sætning hvis foranlediget af noget skrevet eller ytret umiddelbart forinden, ellers er det jo bare sindssygt.

Prøliåhør er værre. Og utroligt udbredt. Tak, Signe Molde.

På norsk indleder man med nej, hvor man på dansk ville sige jamen. Det er dejligt knaldet, men sådan er nordmænd jo.

Sagde brugernavnet fra 60´erne. (Smiley)

Burde man egentlig ikke differentiere mellem ´måske´ og ´kanske´?

´Jamen´ er i øvrigt en hæslig sammentrækning, og hvad er det, man forsøger at modsige?

Medmindre man er uenig i noget, giver det, som du også skriver, ingen mening.

Egentlig er det vel varianten "Nei, jammen", som så også er trukket sammen til "neimen".