Snak

Tja, nu er det jo en pølse MED ister (fedt), så den kan vel forsvares.

Den er lidt tynd syntes jeg.

Hvilken- min medister?

@hierrobar

Mit bedste bud er adverbialled, idet der er tale om en fast vending.

@Hierro
Jeg vil som udgangspunkt sige, det bestemt ikke er rigtigt. "løb sin vej" er HELE udsagnsleddet i sætningen; der er ikke - og kan ikke placeres - et genstandsled i denne sætning. Verbet "løbe" er intransitivt.
Da den danske grammatik imidlertid ikke er underlagt reglerne for et casus-sprog, plæderer flere sprogforskere for en anderledes sætningsanalyse på dansk. Man kunne således argumentere for, at der her kunne være tale om et adverbialled, det opfører sig som et genstandsled. Og således bliver det jo et objekt i sætningen. Pronomenet "sin" kunne for eksempel være et reflektivt objekt. Men denne form for sætningsanalyse bevæger sig i lidt andre luftlag end den traditionelle kryds-bolle(!?)-trekant(!!??)-analyse (sorry, det er sent).
Så hermed en lang smøre for at svare både ja og nej.

Manden løb sin vej
(grundled) (udsagnsled) (genstandsled)

Syntaktisk er analysen sådan set god nok, men der er tale om en undtagelse, da "løbe" her fungerer transitivt. Det er også tilfældet i f.eks. "Manden løb en risiko", som har en helt anden semantik. Det er den slags særheder, der gør, at nogen (som jeg selv) gider at læse datalingvistik i fem år.

Tak for indsparkene...

Min besked til eleven var, at det IKKE var rigtigt... Jeg sagde til ham, at jeg var i tvivl om "sin vej" var et forholdsordsled eller om der galdt noget særligt mht. selve sætningskonstruktionen...

Nu hvor jeg ser, jeres indlæg, lægger jeg mig op ad den forklaring (og det er den, jeg vil give videre til min elev), at "løbe sin vej" skal betragtes som udsagnsleddet...

Jeg må lige læse op på det med det transitive. Det huser jeg kun svagt fra Latin-timerne...


Tusind tak alle sammen...

Er Moro og Sö ikke uenige?

Nej, jeg tror ikke, vi er uenige. Jeg mener også, at det bør ses som et samlet udsagnsled. Jeg siger bare, at analysen som sådan er syntaktisk korrekt, hvis man glemmer semantikken.

Ok, kan sætningen og analysen ikke sammenlignes med

"Han falder i staver"?

"Han falder i staver"

Jeg mener ikke, sætningerne kan sammenlignes. Her er der tale om et helt normalt præpositionsled, som jeg ser det.

Hvis han helt konkret falder i en bunke af staver, så er der vel tale om et præpositionsled...

Men hvis han står og dagdrømmer, så er "falde i staver" vel at betragte som verballed...

Ikke sandt?

Ok, jeg blander sikkert tingene sammen, men det, jeg tænker på, er, om der ikke er tale om et intransetivt verbum, der her bruges som et transitivt verbum.

Hvis man spørger hvem/hvad + verballed + subjekt, vil man få svaret "i staver", men det er alligevel ikke direkte objekt?

Ret mig gerne.

Der må jeg være dig svar skyldig, Mendes...

Det kan jeg simpelthen ikke huske...

@hierrobar

Jeg havde ikke set dit svar, da jeg postede, men jeg kommer frem til samme løsning som dig.

Ok...

Jeg tror dog, jeg er nødt til at få bedre styr på det med de transitive verber, omend det nok er en smle overkill i forhold til det niveau, der kan forventes af mine elever...

Heldigvis :-)

"falder" er intrasitivt, ja. Men det bruges også sådan i sætningen. Der er ikke noget objekt, men en præpositionalfrase. Det er ikke anderledes, end hvis nogen falder i vandet eller på røven.

@ Hierrobar

Der er ikke noget svært i transitivitet.

Intransitive verber har ikke et objekt.
Transitive verber har et objekt.
Ditransitive verber har to objekter (hensynsled).

Nogle verber (med flere betydninger) kan have forskellig transitivitet.
Nogle verber kræver et præpositionalled, men det har ikke noget med transitivitet at gøre.

Lettere off topic, men alligevel..
Så vidt jeg engang blev informeret, kommer udtrykket "at falde i staver" sig af, at træstaverne nåede at falde fra hinanden når bødkeren ikke var hurtig nok til at få sat tøndebåndet på.
Dermed ikke sagt, at det har noget med sagen at gøre. Overhovedet ;O)

@ Moro

Tak for svar. Jeg troede af en eller anden grund, at det forholdt sig anderledes, når der var tale om overført betydning.