@ Schiær
Troede kun, at det var mig, der blev kaldt for en "sprogfascist"?
I øvrigt til diskussionen om ordblindhed mv. - jeg har to kusiner, en veninde og en svigerinde, der er ordblinde. De ved, at de ikke staver så godt - de har lært en masse og knokler for det hver dag. Og jeg retter aldrig på dem, medmindre de beder mig om det, eller deres fejl er direkte meningsforstyrrende (i så fald spørger jeg dog hellere i drillende tonefald frem for at lege dansklærer).
Men jeg har også et par veninder, der åbent indrømmer, at det "sgu egentlig var for kedeligt at lære i skolen", og at "de ikke gider at rette deres fejl, for andre forstår jo sagtens, hvad de mener". Og det er den sidste type, som kan irritere mig - for de indrømmer også, at de af og til (fx til jobsamtaler) undskylder deres fejl med, at "de er ordblinde". Selvom de ikke er. Og så bliver "ordblindhed" til en bekvem undskyldning - og dermed kan man risikere, at dem der vitterligt er ordblinde, ender med ikke at blive taget seriøst.
Med Murphys lov skal land bygges - og det skal sportsklubber også!
Svar
