"Hvis du kan kombinere kvantitet og kvalitet så står du stærkt til en eksamen. Måske det er så længe siden du har gået i skole at du helt har glemt det?"
Jeg har givet ekstra undervisning i matematik og statistik til nogle af jer tosser i England. Er det noget værd?
"Hele vores skolegang er baseret på at have en bred vifte af kompetencer. Selvfølgelig bliver det overfladigt så. Men det er også det der skaber det dannede menneske efter min mening."
Det er det man har ungdomsuddannelserne til. En bred vifte uden dybde er ikke meget værd, når du varetager en stilling hvor spørgsmålene er specificerede. Der er specialister til enhver tid at foretrække.
"Der findes specialister rundt omkring, men for for alvor at have kvalitet så kræver det at du lægger al din fokus på ét måske to punkter. Og værsgo´ at gennemføre en uddannelse på den baggrund. Det bliver et samfund af nørder og indelukkede eksistenser hvis du mener at ren kvalitet er vejen frem."
Du vrøvler. Jeg efterspørger at man bruger sin tid på noget der har relevans, frem for at bruge tiden på salgskurser og andre unødvendige og utroværdige ligegyldigheder. Produktet bliver en ung gut med et overforbrug af brylcreme og et colgate-smil, som kan sælge mig forsikringer jeg ikke har brug for, men intet fortælle mig som sammenhængen mellem min efterløn og en pensionsordning.
"Hvis jeg skulle sætte mig 100% ind i alt det jeg skriver om i en hovedopgave på 50 sider så skulle jeg tage året fri. Det handler om at gå dybt med noget, og kradse i overfladen med noget andet."
Du har jo et semester har du ikke? Selvfølgelig handler det om at gå i dybden med det relevante, men det lader til at du leder efter lidt guldkorn. Det er fair nok, men det er en ynk hvis det tilsyneladende er OK at smide et begreb på banen, men ikke kunne følge det op på en længere bane.
Det er muligt at jeg er blevet gammel, men jeg undres over at ord som dybdegående og afgrænsning er blevet fy-ord.
"Det du kradser i skal du være i stand til at gå dybere med til eksamen, men du skal da ikke være i stand til at forklare hvordan hele vores økoniske struktur er bygget op, bare fordi du nævner et af de aspekter der har betydning for vores realkreditrente."
Det er heller ikke det jeg siger. Jeg efterspørger at man kan de grundlæggende principper til fingerspidserne, frem for at kunne nævne i flæng, men ikke kunne sætte det i sammenhæng.
"Det er da noget forbandet ævl du lukker ud. Hvis ikke, så må du da meget gerne forklare mig hvorfor. Det forklarer jo trods alt mere end jeg aner (Men jeg er jo også indbegrebet af kvantitet og dovenskab)."
Som sagt har jeg haft den fornøjelse at have med andre fra den uddannelse at gøre. Dengang undrede jeg mig over hvorfor det første der blev bedt om var et program, som kunne lave tingene for dem, eller adgang til mine excel-ark.
De opgaver jeg fik indleveret var 90% beskrivende og næsten uden databehandling. Dette er dog ikke overraskende, da du nu siger at I ikke har forudsætningerne og at en sludder for en sladder foretrækkes. Det er som sådan ikke jeres fejl, men derimod undervisernes.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."
kortlink.dk/knd4
10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6