Slutteligt tror jeg artiklen rammer hvordan nogen i vesten har det ligenu:
»Jeg tror, at flere i Vesten, især i USA, ser det sådan, at det er er nu, vi kan knække styret, så vi kan komme videre bagefter. Det har været den meget store dråbe. ’Nu gider vi ikke mere. Nu har vi brugt ti år på at skulle håndtere det her hele tiden. Det er nu, det skal slutte’«, er holdningen ifølge Splidsboels vurdering.
Enig Mussen, og jeg ville jo gå videre og sige, at det hele tiden har været målet for dem, der tænker over den slags i det udenrigspolitiske establishment, a.k.a. The Blob. Det er befriende, man nu kan være åben omkring det, efter et moratorium, hvor ovenstående var = konspirationsteorier og Putinisme, som gjorde dig fortjent en shadow ban på Twitter, som minimum.
Ovenstående er ved at udvikle sig til en selvopfyldende sandhed; men en særdeles vigtig modifikation er gået tabt i ovenstående. Netop fordi du ser verden gennem Ruslands briller!
At Vesten fylder ekstremt meget i Rusland, skal på ingen måde forveksles med, at Rusland fylder tilsvarende i Vesten! Nøjagtig som mange muslimer f.eks. bildte sig ind, at den islamiske verden fylder meget i USA, fordi USA fylder ekstremt meget i den islamiske verden.
I forhold til Rusland vil jeg udtrykke den generelle holdning i Vesten på denne måde: Det bedste ville være et handels- og lovbaseret samarbejde på linje med det, der har eksisteret mellem de vesteuropæiske lande (og med dem Nordamerika, Australien, New Zealand, Sydkorea og Japan) siden 2. verdenskrig. Men altså, Vesten er stenrigt uanset hvordan og hvorledes.
Hvis det ikke er muligt at integrere Rusland i sådan en verdensorden - og det kræver nu engang en form for demokrati og retsstat at kunne agere i en sådan - ja, så kan Rusland for min skyld gå amok i fascisme, fattigdom, korruption, homoforfølgelser og "traditionelle værdier" og sidde og jamre over Vesten sammen med deres civilisatoriske frænder i Mellemøsten. Det rager mig en høstblomst! Jeg har ikke den fjerneste interesse i at presse nationer ind i et handelssamarbejde, de ikke ønsker at deltage i.
MEN; hvis samme Rusland ønsker at smadre den verden, jeg ønsker at leve i; OG samtidig vil lukrere økonomisk på samme. Ja, så falder hammeren, og profetien og paranoyaen er ved at blive selvopfyldende! Intet har fremskyndet Ruslands undergang mere end deres selverklærede og 100 % selvforskyldte krig mod en fjende, hvis overlegenhed de nu er begyndt at skimte i de små huller af lys, der gennemtrænger det mørke af mindreværdskompleks og storhedsvanvid, som Rusland er indhyllet i.