Wimbledon starter mandag, og der blev trukket lod til turneringen i går.
Den forsvarende mester er havnet i den første 1/4, og står(hvis jeg læser "træet" korrekt)til Berdych i en kvartfinale. Udover Berdych er der "kun" et par af de spanske grusspecialister i den del, så man må formode Djoko spadserer i kvarten.
Verdens nummer 3 er i 1/4 nr. 2, og står til Tipsarevic i sin kvartfinale. Tipsarevic møder i øvrigt meget omtalte Nalbandian i 1. runde. Federers 1/4 indeholder Isner og Simon af de mere interessante navne.
Hjemmebanefavoriten Murray er havnet i nr. 3, og kan se frem til en kvartfinale mod David Ferrer, hvis seedningen holder. Det gør den dog muligvis ikke, da Del Potro og Andy Roddick befinder sig i hans halvdel af nr. 3.
French Open-vinderen åbner mod brasilianske Belluci, og kan se frem til en kvartfinale mod sidste års semifinalist Tsonga, hvis seedningen holder. Tsonga skal dog igennem Tomic, Wawrinka og Fish i sin halvdel, mens Nadal i 3. runde potentielt kan stå over for Kohlschreiber, der eliminerede ham i Halle.
Umiddelbart synes Murray at have den værste 1/4. Del Potro kan gå hen at blive et meget ubehageligt bekendtskab, Ferrer har netop taget turneringssejren i S-Hertogenbosch),og med både Raonic(med frisk sejr i Queens) og Cilic er i hans halvdel. Derudover har hans græsform været horribel, og han døjer eftersigende fortsat med ryggen.
Djokovic er den store favorit, og hans lodtrækning gør ikke værdigheden mindre. Han står først til ordenlig modstand i kvarten, og det må siges at være en fordel for en mand der har set slidt ud de sidste par måneder(han har dog, mig bekendt, holdt turneringsfri siden French Open). En semi mellem ham og Federer ville være herligt, og forhåbentligt kan gentlemanen fra Schweiz komme bedre med, end han gjorde i Frankrig.
Federer bør gå i semien. Han skal ikke døjes med Isner før en eventuelt kvartfinale, og hvis seedningen holder bliver det i stedet Tipsarevic, som han, halvgammel eller ej, bør køre ud af Centre Court. I semien er det så dog nok også forbi, selvom han forhåbentligt kan få endnu en finale.
Nadal tabte i Halle, og har siden brugt tiden på at restituere efter en hård grussæson, hvor han ikke holdt mange pauser. Tsonga kan blive meget farlig, og især på græsset. Han er uortodoks, og det er sjældent Rafas kop te. Jeg tror og håber på en finaleplads til ham, men på græsset mod Djokovic vil finalen nok få et andet udfald, end den gjorde i Frankrig. Også selvom Nadal er rykket tættere på Djokovic(som er faldet et par % i kadence).
Spørgsmålet bliver hvordan de respektive favoritter har tænkt sig at bruge kræfterne. OL venter lige om hjørnet, og alle 4 har udtalt sig meget varmt om muligheden for at tage guldet i den turnering. Det kan blive meget vanskeligt for en vinder(eller finalist)også at gå hele vejen til OL. 20 dages pause lyder af meget, men i midten af sæsonen kan det blive et problem.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.