Aarhus Fremad har haft et stærkt efterår.
Aarhus-klubben kan nemlig gå på vinterpause på en førsteplads i 2. division foran klubber som Esbjerg fB.
Derudover leverede Aarhus Fremad en vild kamp mod Brøndby IF i pokalens tredje runde, da 3F Superliga-mandskabet blev sendt hjem med et sensationelt 0-4-nederlag i bagagen fra Riisvangen.
Aarhus Fremad-anfører Emil Hauge siger til klubbens hjemmeside, at sejren over Brøndby har været største i efteråret.
- Den var sindssygt fed at være en del af. At der var så god stemning på ”Vangen”, at vi spillede en god kamp, og at vi fik et godt resultat, det er svært at toppe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hauge fortæller, at Aarhus Fremad har leveret store præstationer over lang tid.
- Vi har formået at ramme det niveau, vi hele har vidst, at vi havde. Men vi har tidligere ikke lykkedes med at ramme det over så lang en periode.
- Førhen har vi kunnet levere det i et par kampe i træk, hvis vi var rigtig gode, men at vi har været så gode i så lang tid – det er første gang i min tid i klubben, siger 26-årige Hauge.
Aarhus Fremad skal først i aktion igen i 2. division 11. marts, og det er mod AB, der indtager tredjepladsen.