Artiklen fortsætter efter indholdet
Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan spilles på en kunstgræsbane, hvilket burde være ulovligt ifølge Martin Braithwaite.
Det fortæller landsholdsangriberen til TV 2 Sport.
- Det er forfærdeligt. Det burde ikke være lovligt at spille på kunstgræs, siger Espanyol-danskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
31-årige Braithwaite begrunder sin holdning med, at det blandt andet er meget hårdt for kroppen at gå fra almindeligt græs til kunstgræs.
Danmarks kamp mod Kasakhstan spilles på Astana Arena søndag eftermiddag klokken 15:00 dansk tid.