2022-08-15 20:36:01

Cornelius vil juble mod FCK: Jeg kan ikke styre det

Andreas Cornelius glæder sig til Champions League-kvalifikationsopgøret mod FC København, hvor han slår fast, at han vil juble, hvis han kommer på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første finale

FT

FCK

2 - 1

TRA

En rigtig københavner er vendt hjem til hovedstaden, i hvert fald for en stund.

Andreas Cornelius er nemlig med Trabzonspor ankommet til Parken, hvor de tirsdag aften tørner sammen med FC København i Champions League-kvalifikationen.

Cornelius forlod FCK tilbage i 2017, hvor han faktisk siden da har været forbi som både Atalanta- og Bordeaux-spiller, og det er noget særligt for den danske landsholdsangriber.

- Det er altid specielt at være tilbage, når jeg kommer som modstander. Jeg har prøvet det flere gange før. 

- Det er jo lige før, at jeg går forkert, når jeg skal ned og finde omklædningsrummet, det har været et problem, siger Cornelius med et grin og fortsætter.

- Men når jeg er her, så føler jeg mig hjemme. Jeg har spillet her i så mange år, at jeg altid føler mig godt tilpas, om det er som hjemme- eller udehold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Cornelius vil juble mod FCK: Jeg kan ikke styre det
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Cornelius er klar på at juble ved scoring
Det var tydeligt at mærke på Andreas Cornelius under mandagens pressemøde, at FC København stadig har en stor plads i angriberens hjerte.

Han har nemlig fejret flere store triumfer med klubben, men når kampen er fløjtet i gang tirsdag, så er Cornelius Trabzonspor-spiller, og derfor vil han også juble, hvis han får nettet til at blafre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er blevet spurgt om det flere gange, men jeg forventer, at de jubler, hvis de scorer, og hvis jeg scorer, kommer jeg nok også til at juble, fordi jeg bliver så glad, at jeg ikke kan styre det. 

- Men jeg kommer ikke til at være hånende eller hoverende, men jeg kommer til at juble med mine holdkommerater, og det er helt okay.

Cornelius glæder sig helt generelt til tirsdagens møde, hvor han tror på, at han nok skal få en flot velkomst.

- Jeg regner ikke med, at jeg bliver buet ud, men jeg regner med en flot velkomst fordi jeg ved, at vi har nogle gode fans i FCK. De skal nok tage godt imod mig, og så får vi en fed kamp. Så må vi se bagefter, hvordan kampen ender, lyder det fra Andreas Cornelius.

Andreas Cornelius er i gang med sin anden sæson i Trabzonspor, hvor han har scoret 20 mål i 45 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første finale

FT

FCK

2 - 1

TRA

6 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce