2022-09-29 16:48:17

DBU forklarer Qatar-kritisk trøje: Helt naturligt

DBU fortæller, at det er helt naturligt, at man gennem sine spillertrøjer ikke vil være med til at promovere slutrunden i Qatar. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hummel og DBU har i samarbejde lavet tre VM-trøjer, hvori der er et skjult Qatar-kritisk budskab. 

Hummel kunne fortælle, at man havde tonet ned for detaljerne, da man ikke ville være med til at promovere det kritiserede slutrunde i Qatar. 

Derudover er Danmarks sorte tredjetrøje også et symbol på et sørgebind, da man gerne vil sørge for alle de migrantarbejdere, der har mistet livet i forbindelse med VM i Qatar. 

DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, fortæller nu om tankerne bag trøjerne. Det gør han i Radio4-programmet Missionen. 

- For os er det en helt naturlig forlængelse af den beslutning, der blev truffet sidste år, hvor vores partnere og vi selv sagde, at vi vil ned og spille fodbold. Vi glæder os helt afsindigt til en VM-slutrunde. Til alt det sportslige.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -DBU forklarer Qatar-kritisk trøje: Helt naturligt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men vi vil ikke stille op og promovere Qatars VM-værtskab. 

- Vi nedtoner vores brand på den måde. Det, synes jeg, er en meget elegant måde at gøre det på, siger Jakob Høyer til Radio4. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Høyer fortæller også, at retorikken om den sorte sørgebindstrøje står udelukkende for Hummels regning. 

- Retorikken omkring sørgebind, det er ord, som Hummel vælger at bruge, forklarer Jaokob Høyer. 

Danmark havde for første gang de sorte VM-trøjer i brug i Nations League-kampen mod Kroatien. 

 

26 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce