Hobro sagde tidligere i dag farvel til Nicholas Gotfredsen, og nu stopper klubben samarbejdet med yderligere to spillere.
Der er tale om Mathies Skjellerup og Hamse Hussein, der begge skal finde sig en ny klub til den kommende sæson. Det skriver Hobro på sin hjemmeside.
Mathies Skjellerup, der har været i Hobro i elleve år, scorede sit første Superliga-mål for klubben i den forgange sæson på udebane mod Horsens.
Det mål lagde Hamse Hussein op til, da han tegnede sig for sin første assist i Superligaen.
Mathies Skjellerup nåede at spille i alt fjorten kampe for Hobro, mens Hamse Hussein har optrådt fem gange for klubben.