75 millioner kroner.
Det er, hvad FC Midtjylland ifølge Ekstra Bladet forventer at tjene på forsvarstalentet Osumane Diomande, der siden sommer har været udlejet til portugisiske Mafra.
Avisen skriver, at Sporting er klar til at imødekomme ulvenes krav, så snart klubben har gennemført salget af den spanske back Pedro Porro, der eftersigende er millimeter fra at være på plads i Tottenham.
Forleden berettede B.T., at Manchester City også skulle have forhørt sig om muligheden for at hente 19-årige Diomande, men det lader altså til, at Sporting fortsat fører kapløbet om ivorianeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er kun et år siden, at FCM hentede Ousmane Diomande, der ser ud til at forlade heden for et stort millionbeløb uden overhovedet at have optrådt på klubbens førstehold.
I Mafra, der har sin daglige gang i Portugals næstbedste fodboldrække, har Diomande noteret sig for 13 optrædener.
FCM har kontrakt med ivorianeren til udgangen af 2026.