2023-03-27 12:11:01

Fem kasser i to kampe: Højlund er splittet

Rasmus Højlund kan se tilbage på en helt forrygende landsholdssamling rent personligt, men Danmarks store nedtur i Kasakhstan overskygger en del.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Astana

For en uge siden stod 20-årige Rasmus Højlund noteret for to indhop for landsholdet uden at score, men nu har angrebskometen pludselig scoret fem mål i rødt og hvidt.

Hattrick i 3-1-sejren mod Finland i torsdags og to mål mod Kasakhstan søndag, men fordi Danmark smed det hele væk og tabte 2-3 i Astana, er Højlund noget splittet omkring den seneste uge.

- Personligt er det jo fedt, men samtidig sidder jeg med en kæmpe skuffelse og kan ikke rigtig nyde, at det er gået, som det er.

- Men jeg er sikker på, at når jeg lige kommer hjem og ser det igennem igen, så vil jeg selvfølgelig være glad for det, der er sket for mig i den her samling. Samtidig kommer jeg også til at kigge tilbage på det som en ærgerlig afslutning.

- Det er et lorteresultat, som vi alle sammen ved, men der er mange nye og unge spillere, og jeg tror, vi kan vokse af det. Vi kan tage det videre både som gruppe og personligt, siger Højlund.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Fem kasser i to kampe: Højlund er splittet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Simon Kjær sagde efter kampen, at Højlund gjorde sit, men den unge angriber vil ikke sige, at han på nogen måde føler sig svigtet af holdet.

- Nej, overhovedet ikke. Det er også min rolle. Jeg skal også gøre mine ting deroppe og holde bedre fast i bolden, og vi skal presse noget bedre. Det er en holdpræstation, hvor alle på banen skal gøre noget, for at vi ikke lukker kasser ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor bekymrende er det, at sådan noget kan ske mod verdensranglistens nummer 115?

- Alle hold kan tabe til alle hold, hvis man ikke er der. Det kan være et kvarter, som vi så her, og det kan være 45 minutter eller 90. Dem, der vil det mest, når mest. Sådan har det altid været, siger Højlund.

Angriberen blev umiddelbart efter kampen trukket væk fra et interview af Simon Kjær, hvilket du kan læse meget mere om her.

11 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce