I 3F Superligaen viser mange unge spillere sig godt frem, og seks af dem er torsdag nomineret blandt de bedste i oktober.
Således oplyser 3F Superligaen, at seks spillere fra fire klubber er med i opløbet.
OB's Max Fenger har med to mål gjort sig godt bemærket og blev senest valgt foran Bashkim Kadrii i OB-angrebet, mens AaBs Malthe Højholt har fortsat sin gode sæson på midtbanen i det nordjyske.
FC Midtjylland har en målfarlig duo nomineret i form af angriber Victor Lind, der har scoret et mål i fire kampe, og midtbanespiller Raphael Onyedika, som har scoret to og lavet et oplæg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby er også repræsenteret med to spillere, da de to midtbanespillere Morten Frendrup og Anis Ben Slimane er med i opløbet.
Frendrup markerede sig blandt andet med et mål i det københavnske derby mod FCK.