2022-12-08 08:29:40

FIFA begræder migrantarbejders død ved VM

FIFA udtrykker sorg over tabet af den migrantarbejder, der onsdag blev meldt død efter en ulykke ved VM-slutrunden i Qatar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En filippinsk migrantarbejder har mistet livet under VM-slutrunden i Qatar.

Det afslørerede The Athletic onsdag, og historien blev efterfølgende bekræftet fra officielt hold af The Supreme Committee for Delivery & Legacy.

FIFA begræder tabet af migrantarbejderen, og fodboldforbundet oplyser, at det er i dialog med de lokale myndigheder for at kigge nærmere på sagen.

- FIFA er i dyb sorg over denne tragedie. Alle vores tanker og sympatier går til migrantarbejderens familie.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA begræder migrantarbejders død ved VM
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix

- FIFA vil først være i stand til at kommentere yderligere på sagen, når yderligere processer omkring migrantarbejderens død er gennemført, lyder det fra FIFA ifølge BBC Sport.

Ifølge The Athletic døde den filippinske migrantarbejder, da han var i færd med at udføre en reparationsopgave på det resort, som det saudiarabiske landshold benyttede under slutrundens gruppefase. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden, der var i starten af 40'erne faldt angiveligt ned fra en rampe og slog hovedet mod et betongulv, hvilket i sidste ende kostede ham livet.

12 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce