Grimme scener udspillede sig på MCH Arena inden FC Midtjyllands Europa League-kamp mod Feyenoord torsdag aften.
En større gruppe af Feyenoord-fans havde nemlig fundet vej til en tribune fyldt med FC Midtjylland-fans, hvilket førte til store uroligheder.
På TV 2 Sport kunne man se billeder af en større gruppe fans, fra FCM og Feyenoord, i slåskamp med hinanden.
På banen havde flere maskerede Feyenoord-fans også fundet vej.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge TV 2 Sport havde en stor portion Feyenoord-fans forsøgt at købe billetter til FCM's fanafsnit, hvor alle pladser er udsolgt.
TV 2 Sport skriver, at politiet estimerer, at 2000 hollændere er rejst til Herning, selvom der blot er plads til 600 fans på udebaneafsnittet.
Det er blevet meldt ud, at kampen ikke bliver udsat, da der er kommet bedre styr på tingene på MCH Arena.