2021-08-11 22:32:00

HSV skriver med 22-årig Malmö-målmand

Hamburger SV henter den 22-årige svenske målmand Marko Johansson i Malmö FF. Svenskeren har fået en aftale med klubben indtil sommeren 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Malmö FF hentede tidligere på dagen den svenske målmand Ismael Diawara til klubben.

Indkøbet af målmanden har sat gang i en mindre omrokering, som nu har medført, at 2. Bundesligaklubben Hamburger SV har hentet en forstærkning hos svenskerne.

For den 22-årige målmand Marko Johansson skifter på en fireårig aftale til HSV.

Johansson har været på kontrakt i Malmö hele sin karriere, men med udlån til både Trelleborgs FF, GAIS og senest Mjällby, så har det været begrænset med spilletiden i Malmö.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -HSV skriver med 22-årig Malmö-målmand
Foto: Hamburger SV

Og nu får han altså i stedet muligheden i HSV, hvor sportsdirektør Michael Mutzel er tilfreds med klubbens nye signing.

- Vi ledte efter en målmand, der havde noget udviklingspotentiale og samtidigt havde noget erfaring i forvejen. Begge dele har Marko. Derudover passer hans profil godt ind i vores gruppe af målmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for, at skiftet kunne lade sig gøre, og at Marko nu er hos os, siger HSV's sportsdirektør, Michael Mutzel, til klubbens hjemmeside.

22-årige Marko Johansson har spillet 34 kampe for Malmös førstehold.

3 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce