2022-11-26 19:49:04

Joachim A: Giroud slog ud efter mig

Den danske midtstopper Joachim Andersen var ikke helt tilfreds med den franske forward Olivier Giroud, som han havde en batalje med i første halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

AUS

1 - 0

DAN

Danmark blev ikke kun slået på måltavlen af Frankrig. 

Ifølge Joachim Andersen var der nemlig også boksehandsker på Milan-stjernen Olivier Giroud, da de to kamphaner havde en af deres utallige dueller i første halvleg.

- Jeg sad tæt på ham, som jeg altid gør, og så blev han lidt sur og slår lidt ud efter mig, som jeg synes var lidt underligt gjort, men det må han selv om.

Hvad sagde han til dig, da du konfronterede ham med det?

- Han sagde, at han syntes, at jeg holdt i ham for meget, så der er ikke så meget mere i det, fortalte Joachim Andersen.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Joachim A: Giroud slog ud efter mig
Foto: Antonin Thuillier/AFP/Ritzau Scanpix

Danskeren gav ikke nogle lussinger den anden vej. Hverken fysiske eller verbale.

- Nej, smilede stopperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Crystal Palace-spilleren var tilfreds med den danske indsats - også selvom det blev til et nederlag.

- Selvfølgelig ville vi gerne have vundet, da det giver mere selvtillid. Overall var det dog en god præstation, som vi kan bygge videre på. Men vi skal ud og vinde mod Australien. Det er en lidt presset situation, vi har sat os i, men Australien er et hold, vi skal slå, siger Joachim Andersen.

Danmark SKAL bruge en sejr over Australien for at holde liv i VM-drømmen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

AUS

1 - 0

DAN

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce