
Jon Dahl Tomasson og Blackburn mødte lørdag Birmingham på udebane.
En sejr ville lune gevaldigt for danskerens mandskab i kampen om top seks, som giver adgang til playoff-pladserne i Championship.
Første halvleg endte målløst, men i anden halvleg kom der en scoring.
Desværre for Jon Dahl og co. så tilfaldt den Birmingham, der kom foran efter en flad afslutning fra Reda Khadra.
Artiklen fortsætter efter billedet

Scoringen var den eneste i en chancefattig kamp, og dermed tabte Blackburn 0-1.
Nederlaget betyder, at Blackburn nu er nummer seks i tabellen med fire point ned til Norwich og Coventry, der også tabte deres kampe lørdag.
West Bromwich og Preston er henholdsvis nummer ni og ti fem point op til Blackburn.