2022-06-02 18:39:26

Kæk Eriksen: Derfor Kjær er i lejren hele tiden

Simon Kjærs forspring til Christian Eriksen på listen over flest landskampe står til at skrumpe, og derfor er Kjær nok lidt bitter, spår Eriksen med et smil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

FRA

1 - 2

DAN

I efteråret 2020 rundede Christian Eriksen og Simon Kjær landskamp nummer 100 synkront, da Danmark slog England på udebane.

Fordi Eriksen missede de fleste af sommerens EM-kampe og alle kampe i efteråret 2021 grundet sit hjertestop mod Finland, er Kjær nu på 119 landskampe, mens Eriksen står noteret for 111 af slagsen.

Nu kæmper Kjær dog med at blive klar efter en skade, og Eriksen kan således lukke lidt af hullet på otte kampe, når Danmark spiller hele fire Nations League-opgør her i starten af juni.

Christian Eriksen er klar til at hale ind på Simon Kjær, men ved ikke, hvor længe han skal bruge på at fange den danske kaptajn.

- Det kommer jo an på, hvornår han er med igen, siger Eriksen med et smil og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Kæk Eriksen: Derfor Kjær er i lejren hele tiden
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig har jeg da snakket med meget Simon, og det snakkede vi også om inden, at vi spillede vores kamp nummer 100 sammen på Wembley. Det har været en rejse sammen.

- Selvfølgelig stak han lige lidt af, men han ved også godt, og jeg tror, at han er lidt bitter. Det er derfor, han er med i lejren hele tiden for ligesom at holde sig selv kørende, siger en storsmilende Eriksen og henviser til, at Kjær er samlet med landsholdet, selvom han ikke er klar til at spille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en sjov og fed ting at have fælles. Det handler om at spille noget fodbold, og jeg er sikker på, at han vil tilbage så hurtigt som muligt, og det samme ville jeg. Vi må se, hvor langt det rækker.

30-årige Christian Eriksen er med, når Danmark fredag aften gæster Frankrig, mens tre år ældre Simon Kjær altså ikke kommer i aktion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

FRA

1 - 2

DAN

4 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce