



Jürgen Klopps tropper lagde godt ud men måtte arbejde for sejren, da Crystal Palace søndag eftermiddag blev besejret med 3-1 på Selhurst Park.
Efter opgøret talte Jürgen Klopp med BBC om opgøret, som både viste Liverpool fra deres bedste og værste side.
- Det er klart, januar er en drilsk periode for os historisk set. I hvert fald mens jeg har været her. Man spiller uden tre spillere i Afrika og et par andre, så vi har haft en lille gruppe af spillere at komme gennem det her med, men drengene har gjort det fantastisk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det viste hvor vanvittigt gode og hvor vanvittigt dårlige, vi også kan være. I 35 minutter var vi enestående. Vi så virkelig skarpe ud, og var klar til at spille i de små rum.
- Så kom der to eller tre sløsede afleveringer, og stadion var tilbage. Palace var tilbage, og vi startede ikke godt i anden halvleg. Vi havde vores øjeblikke, men vi styrede det ikke længere.
- Når du mister bare en smule fokus, viser det hvor trætte vi kan være, for Palace spillede en god kamp. Vi åbnede en dør for dem, og de løb lige igennem.