


Danmark tabte lørdag 1-2 til Frankrig.
Superstjernen Kylian Mbappé scorede begge de franske mål.
Rasmus Nissen Kristensen følte ellers, de havde godt styr på den franske profil, men alligevel slog han til to gange.
Det fortæller han til TV 2 efter kampen.
- Det er ligesom så mange andre kampe med ham. Det er sådan en kamp, hvor man føler, man har styr på ham, og så glimter han to gange og laver to mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var lige så godt som i Parken for tre måneder siden. Forskellen var bare, at han var skarp på de chancer, han fik. Han sparkede dem ind. Vi vidste, han ville få chancer og komme til sit.
- Det er umuligt at lukke sådan en spiller ned over en hel kamp, men det er lidt lige meget for os, hvem der laver målene.
- Vi har jo tabt en fodboldkamp, siger han.
Danmark kan stadigvæk nå at gå videre fra gruppespillet.