Julian Nagelsmann lader et til at være et seriøst emne i Tottenham.
Allerede kort efter fredagens fyring i Bayern München berettede The Guardian, at den 35-årige tysker havde interesse fra Spurs, der jagter en erstatning for Antonio Conte, hvis dage eftersigende er tæt på at være talte.
Lørdag erfarer Sky Sports så, at Nagelsmann er åben for at indlede dialog med Tottenham-ledelsen omkring cheftrænerposten i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver, at Nagelsmann efter alt at dømme vil kræve en lille pause til at fordøje fyringen i Bayern München, men meldingen går altså også på, at tyskeren er parat til at drøfte den potentielle stilling i Tottenham med klubbens beslutningstagere.
Det er fortsat Antonio Conte, der er ved roret i Tottenham, men rygterne har igennem den seneste uge gået på, at klubben vil skille sig af med italieneren, der for nylig gjorde sig upopulær ved at kritisere ledelsen og spillertruppen.