OB's forårssæson startede ikke efter planen, da de onsdag tabte med 0-1 på hjemmebane mod Lyngby.
Søndag venter en ny opgave, når fynboerne er gæster hos FC Nordsjælland, og det passer midterforsvareren Jeppe Tverskov fint, at muligheden for revanche byder sig hurtigt.
- Det er måske fint for os, at der er en kamp så hurtigt igen efter i onsdags. Det er også en mulighed for at sætte en stime sammen rimelig hurtigt. Hvor man hurtigt kan bygge videre på en god oplevelse, så man går ind til næste kamp med en god følelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det handler for os om at kunne tænke på noget andet hurtigst muligt, og lige nu er det FC Nordsjælland, siger Jeppe Tverskov til OB's hjemmeside.
OB indtager niendepladsen med 16 point i 14 kampe.