21-årige Anthony Gordon er ny mand i Newcastle.
Den unge offensivspiller skifter dermed Everton ud, som han fik sin fodboldopdragelse hos.
Newcastle oplyser, at han har underskrevet en længere kontrakt, men de oplyser ikke noget om den præcise længde.
Manager Eddie Howe er glad for handlen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er glad. Han er et stort, stort talent.
- Jeg er virkelig spændt på at arbejde med ham, udvikle ham, og jeg ser frem til, hvad han kan udrette i en Newcastle-trøje, siger han.
Tidligere har The Athletic skrevet, at Newcastle giver omkring 300 millioner kroner for Gordon.
Newcastle oplyser, at han kan få debut i næste weekend, hvor de møder West Ham på hjemmebane.