


Bunden i La Liga er utrolig tæt i denne sæson, hvor afstanden fra Sevilla på 14. pladsen inden opgøret mod Cadiz og ned til 19. pladsen blot er på to point.
Derfor var der også meget på spil for Cadiz og Sevilla i deres indbyrdes møde her til aften, da hjemmeholdet fra Cadiz var at finde på 15. pladsen i La Liga.
Og efter blot fire minutter følte hjemmeholdet sig snydt for ikke at have fået et straffespark, men efter en VAR-gennemgang fik de ikke medhold i deres protester.
Det var en første halvleg, der var præget af mange frispark, hvilket var medvirkende til, at spillet aldrig for alvor flød for begge mandskaber.
Sevilla var dog det bedste hold på banen, og det kom også til deres ret kort inde i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

For da hjørnespark blev sendt ind i feltet, formåede Cadiz-målmanden ikke at bokse bolden ordentlig væk.
I stedet endte bolden hos Lucas Ocampos, der bankede bolden i netmaskerne.
Efter scoringen gik der gule kort i den, før Sevillas Youssef En Nesyri med et kvarter igen afgjorde sagerne.
Bryan Gil sendte marokkaneren afsted i feltet, og han svigtede ikke.
2-0 blev resultatet. Dermed ligger Sevilla afstand til bunden, hvor de har fem point ned til Valencia på 18. pladsen.