2022-01-08 11:39:02

SL-spillere i borgerkrigszone ved AFCON

Superligaspillere fra AGF, Randers FC, Brøndby og OB skal ved African Cup of Nations spille kampe i byen Limbe i Cameroun. Byen ligger i et område, der siden 2017 har været hærget af borgerkrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 1. runde

FT

ALG

0 - 0

SIE

Flere superligaspillere skal i den kommende tid tørne ud ved African Cup of Nations, og for Brøndbys Anis Slimane, OB's Issam Jebali, AGF's Mustapha Bundu og Randers FC's Alhaji Kamara venter der kampe i byen Limbe i Cameroun.

Det samme gælder for AC Horsens' James Gomez, der tørner ud for Gambia.

Limbe ligger i et område af Cameroun, der siden 2017 har været hærget af borgerkrig, og overfor Århus Stiftstidende fortæller journalist med fokus på Afrika og afrikansk fodbold Oscar Rothstein, at 'alt tyder på, at der er en sikkerhedstrussel i området, uanset om der spilles fodbold eller ej'.

Ved turneringen, der starter søndag den 9. januar, skal Tunesien med Slimane og Jebali spille alle sine gruppekampe i Limbe, mens Bundu og Sierra Leone spiller en enkelt kamp.

Overfor Århus Stiftstidende fortæller AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye, at klubberne ikke kan gøre meget, selv om han erkender, at sikkerhedssituationen ikke er optimal.

- At der skal være et mesterskab i sådan en by er jo bare trist. Men der er intet, vi kan gøre. Vi må jo sætte vores lid til, at arrangørerne og FIFA kan tage vare på sikkerheden, selvom tilliden er tyndslidt, siger Stig Inge Bjørnebye til Århus Stiftstidende og understreger, at man følger situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -SL-spillere i borgerkrigszone ved AFCON
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste år ved Africa Nations Championship eksploderede en bombe foran stadion i Limbe, uden nogen kom noget til. Ifølge Rothstein tager Camerouns regering og turneringens arrangører sikkerhedstruslen i Limbe meget alvorligt, og derfor er der indsat ekstra mandskab og man skulle have forberedt sig i måneder for at forhindre episoder.

Hele Århus Stiftstidendes beskrivelse af konflikten i Limbe kan læses her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Reuters kører der armerede biler rundt om i Limbe for at holde styr på sikkerheden i området.

Samme medie citerer Emmanuel Ledoux Engamba, der er seniorofficer i Fako-territoriet, hvor Limbe befinder sig, for følgende:

- AFCON afholdes under særdeles gode forhold. Der er ikke nogen grund til at bekymre sig, lyder det fra Engamba.

Reuters beretter, at der over den seneste tid har været en stigning i brugen eksplosioner blandt separatisterne i konflikten mellem de engelsktalende og fransktalende i området.

bold.dk arbejder på at få en kommentar fra OB, Randers FC og Brøndby IF i forhold til Slimane og Jebali.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 1. runde

FT

ALG

0 - 0

SIE

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce