2022-03-09 07:09:02

TÆT PÅ: BIF-talent mistede mor og karrieren

Det tidligere Brøndby-stortalent Martin Smith fortæller i TÆT PÅ om den fatale bilulykke, hvor han mistede sin mor og pådrog sig skader, der kostede karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 0

LYN

Onsdag er et nyt afsnit af bold.dk's podcast TÆT PÅ ude, og denne gang har vært Sara Margren besøg af det tidligere Brøndby-stortalent Martin Smith.

Smith er i slutningen af 90'erne ét af de største talenter i Danmark, og han er fast mand for Brøndby og på U21-landsholdet.

Men den 10. marts 2000 kører han galt, da han skal på familietur til Esbjerg. Han mister sin mor i ulykken, og han pådrager sig en hofteskade, der ender med at koste karrieren.

Martin må stoppe karrieren som 23-årig og står nu med en ramt krop, en stor sorg og en bristet fodbolddrøm. 

- Jeg har lært at leve med rigtig mange ting, selvom det er sindssygt svært at se noget falde fra hinanden fra én dag til en anden.

- Hvad nu hvis jeg var røget til udlandet og gjort det pissegodt? Så havde jeg måske ikke været i Danmark nu, og hvad med landsholdet?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -TÆT PÅ: BIF-talent mistede mor og karrieren
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

- Det er en ting i min krop, jeg aldrig nogensinde får udlevet. Det kommer til at sidde i mig for altid. Det kommer jeg mig aldrig over.

Martin får rettens ord for, at bilulykken ikke var hans skyld, men han kommer aldrig af med skyldfølelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betød alt. Men jeg kommer aldrig af med den skyldfølelse. Den vil jeg altid have, uanset om jeg var blevet dømt eller ej.

- Det var mig, der kørte bilen. Hvorfor fanden havde jeg ikke set den bil længere fremme? Det gik så stærkt, og jeg så den ikke, fortæller Martin Smith.

Du kan lytte til TÆT PÅ herunder eller finde afsnittet i Spotify, Apple Podcasts eller hvor du normalt lytter til podcasts.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 0

LYN

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce