2023-03-24 14:03:02

Var udtaget for England: Arsenal-angriber vil spille for Danmark

Chidozie Obi-Martin er tilbage på det danske U16-landshold, efter han ellers tidligere på året ellers havde valgt at repræsentere England. Det bekræfter landstræner Jesper Mikkelsen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 2. runde

FT

KAS

3 - 2

DAN

Tidligere på måneden så Danmark ud til at miste et stort ungdomstalent til England, men nu har forløbet taget en positiv drejning med danske briller. 

15-årige Chidozie Obi-Martin er født og opvokset i Danmark, men han spiller til daglig på ungdomsholdet i engelske Arsenal. 

Obi-Martin debuterede i 2022 på det danske U16-landshold, men i februar valgte han at repræsentere det engelske U16-landshold. 

Nu har den unge angriber ombestemt sig og er tilbage i rødt og hvidt, når ungdomslandsholdet i starten af april skal spille venskabsturneringen Mondial Football Montaigu i Frankrig. 

Det bekræfter U16-landstræner Jesper Mikkelsen over for bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Var udtaget for England: Arsenal-angriber vil spille for Danmark
Foto: Arsenal

- Chidozie Obi-Martin har tilkendegivet, at han gerne vil spille for Danmark, derfor er han blevet udtaget til de kommende kampe i Frankrig. 

Mikkelsen tiltrådte tidligere på måneden stillingen som U16-landstræner, men han har allerede set den unge Arsenal-angriber an. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Chidozie er en dygtig angriber med en god fysik, og han er god til at holde fast i bolden. Hans størrelse taget i betragtning er han faktisk også meget bevægelig. 

- Det vidner også om kvalitet, når England har haft grund til at udtage ham til ungdomslandsholdet. Jeg har tidligere set England spille, og de er virkelig dygtige, udtaler Mikkelsen til bold.dk. 

Angriberens far er fra Nigeria, og landet er med i Commonwealth, derfor har han kunnet repræsentere England. 

Chidozie Obi-Martin er øjeblikkeligt noteret for fem U16-landskampe for Danmark med to mål til følge. Han har repræsenteret England en enkelt gang. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 2. runde

FT

KAS

3 - 2

DAN

21 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce