2021-08-24 13:44:54

Vejle: Sørensen er en klar og tydelig træner

Vejle-direktøren Henrik Tønder jubler over, at klubben har ansat Peter Sørensen som ny cheftræner. Han er en klar og tydelig træner, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejle har ansat Peter Sørensen på en længerevarende aftale, efter Vejle i sidste uge fyrede Carit Falch fem runder inde i sæsonen, selv om klubben købte Falch fri i Lyngby tidligere på sommeren.

Den nye ansættelse vækker stor glæde i Nørreskoven, hvor klubdirektør Henrik Tønder sætter ord på ansættelsen af Sørensen.

- Peter Sørensen er en dygtig træner, der kan sit håndværk og sin metier. Samtidig er Peter en klar og tydelig leder, der sikrer, at alle i en spillertrup ved, hvad opgaven er for gruppen, og hvilke forventninger der gennem dette er til den enkelte, siger han og tilføjer om Sørensen:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle: Sørensen er en klar og tydelig træner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Peter har gennem sit virke som træner altid holdt en god og stærk relation til Vejle Boldklub, og vi mærker hos Peter Sørensen en grundlæggende forståelse af, hvad Vejle Boldklub er, bygger på og skal udvikles til.

- Den stærke forståelse og dybe indsigt, tror vi på, giver vores nye cheftræner muligheden for ikke bare at sikre vores eksistens i Danmarks bedste fodboldrække, men også over tid at etablere Vejle Boldklub fast i 3F Superligaen. Derfor er jeg glad for at kunne byde Peter velkommen tilbage i Nørreskoven.

Peter Sørensen starter i Vejle onsdag og har første kamp på søndag, når han og Vejle hjemme tager imod FC København.

12 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce