Wayne Rooney er færdig som cheftræner for det netop nedrykkede League One-mandskab Derby, som fredag aften meddeler, at den tidligere Manchester United-stjerne har ønsket at blive løst fra sin kontrakt.
Økonomisk trængte Derby blev tildelt en betydelig pointstraf på i alt 21 point ad to omgange i den netop afsluttede sæson, og trods en brav kamp for The Rams, klarede mandskabet ikke at sikre overlevelse i The Championship.
I Rooneys officielle udmelding fra klubbens hjemmeside lyder det blandt andet som følger.
- Henover sommeren har jeg fulgt udviklingen vedrørende ejerskabet af Derby Countys tæt.
- I dag mødtes jeg med administratorerne for at meddele dem min beslutning om at forlade klubben. Til deres forsvar skal det siges, at de prøvede utrætteligt at få mig til at ændre holdning, men beslutningen var taget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min tid hos klubben har været en rutsjebanetur af følelser, både højdepunkter og lavpunkter, men jeg må sige, at jeg har nydt udfordringen.
36-årige Wayne Rooney nåede at være i trænersædet i Derby i knap halvandet år.
— Derby County (@dcfcofficial) June 24, 2022