Betrideildin -Michael Schjønberg sagde op: Det var meget overraskende
Foto: 07 Vestur
2023-09-15 16:15:00
Foto: 07 Vestur

Michael Schjønberg sagde op: Det var meget overraskende

07 Vestur-profilen Daniel Obbekjær siger til bold.dk, at det kom som en stor overraskelse for ham, da Michael Schjønberg lagde sin opsigelse hos færøske 07 Vestur i juli. Han respekterer dog Schjønbergs beslutning om at ville hjem til Danmark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 22. runde

FT

FUG

0 - 3

07V

07 Vestur har haft en flot sæson i den bedste færøske række, og det var i starten af sæsonen med danske Michael Schjønberg ved cheftrænerroret. 

På trods af stor sportslig succes valgte den tidligere landsholdsspiller dog at lægge sin opsigelse i juli. 

Den tidligere OB'er Daniel Obbekjær er en del af 07 Vestur, og han fortæller til bold.dk, at han ikke regnet med det, at Schjønberg ville stoppe. 

- Det var jeg selvfølgelig ærgerlig over. Michael havde været der i halvandet års tid, og jeg havde været der i et års tid sammen med ham. 

- Jeg synes, at han havde opbygget en rigtig fin kultur i klubben, og han har fået integreret den spillestil, som han gerne ville. Det brugte han rigtig meget af den første sæson på at få det integreret, og så synes jeg, at det har båret frugt i denne sæson. 

- Vi var inde i en rigtig god periode, og det gik godt for os, da jeg fik nyheden, så det var jeg da ærgerlig over. Jeg havde håbet, at vi kunne gøre det færdigt. 

- Vi var i gang med et godt projekt, men jeg respekterer samtidig fuldt ud hans beslutning om, at han har brug for at komme hjem til sin familie. Det kan jeg 100 procent sætte mig ind, at man savner dem meget. Det har jeg fuld respekt for.

Hvad var din reaktion?

- Det var rigtig overraskende. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg slet ikke havde set det komme. Der gik selvfølgelig en masse tanker igennem hovedet, men samtidig var klubben hurtigt ude at fortælle, at de havde hyret en ny træner. 

- På den front var der en hurtig afklaring på, hvem der skulle tage over. Der var en masse usikkerheder om, hvordan den nye træner ville være, og om han kom med sine egne spillere, og om man selv kunne bruges. Det var bare tanker, siger Daniel Obbekjær til bold.dk.

Efter afgangen har Schjønberg har 07 Vestur fortsat de gode takter, og lige nu er mandskabet nummer fem i rækken. 

Schjønberg fik få dage efter ankomsten til Danmark et job som cheftræner for AGF's kvindehold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 22. runde

FT

FUG

0 - 3

07V

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce