Et nyt ansigt træner i disse dage med i AaB.
Nordjyske skriver, at den 22-årige østrigske angriber Niclas Bickel har fået lov til at vise sig frem hos nordjyderne, efter at han selv henvendte sig til klubben.
Ifølge lokalavisen deltog han i tirsdagens træningspas, mens han også skal deltage i en større intern træningskamp i AaB.
En hurtig søgning på Bickel viser, at han har erfaring fra en række mindre klubber i Østrig. I sommeren 2023 forlod han FC Mäder, og sidenhen har han ifølge Nordjyske spillet college-fodbold i USA.
Nu får han så mulighed for at vise sig frem i AaB, der aktuelt ligger på sjettepladsen i Betinia Ligaen.
Tidligere i transfervinduet blev AaB kædet sammen med den japanske midtbanespiller Soma Anzai.
En spiller, som nordjyderne ifølge Bolds oplysninger har synet via en tur til Japan.

AaB
Betinia Liga


































