'See you in Hamburg. You won't even feel safe at home'. (Vi ses i Hamborg. I vil ikke engang føle jer sikre i jeres egen hjem.)
Det var budskabet på et banner, som fansene på Aalborg Portland Parks Vesttribune holdt op i hjemmekampen mod Middelfart søndag.
Budskabet var rettet mod AaBs tyske ejere, og udmeldingen har de forsøgt at føre ud i livet.
I en video på fan-sammenslutningen Vesttribunens sociale medier, der er blevet publiceret onsdag, ser man, at fans har taget turen fra Aalborg til Hamborg for at lave en aktion på SSE22's hovedkontor - også kaldt BPTC Sports. Aktionen skulle være sket onsdag.
Her blev der hængt et banner op, hvor der står 'SSE22 Raus!!!', mens flere plakater også blev klistret op på døre og vægge med beskeden 'For klubben, for byen, for Nordjylland, SSE22 Raus!!!'.
Tilhængerne har derudover medbragt tennisbolde og en masse boardingkort med ruten Aalborg-Hamborg, som de spredte i området ved hovedkontoret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aktionen kommer efter mange måneders utilfredshed blandt AaB-fansene med det tyske ejerskab.
Særligt voldsom var utilfredsheden i den sidste kamp af 3F Superligaen i sidste sæson mod Lyngby, hvor AaBs medrejsende fans højlydt udtrykte, at de ikke ønskede de tyske hovedaktionærer i klubben.
Tilbage i juni valgte SSE22 at trække sig fra deres aktive involvering i klubben, mens Jan Peters fratrådte som formand og trådte ud af bestyrelsen.
Se videoen af aktionen nedenfor.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
AaB
Betinia Liga




































