Rasmus Thelander har fået taget anførerbindet fra sig i AaB.
I stedet bliver Mathias Jørgensen, der har været 162 dage i klubben, ny anfører, mens Melker Widell bliver viceanfører.
Det meddeler klubben fredag på sin hjemmeside.
- Sammen med den øvrige stab har jeg valgt at kigge på tingene med friske øjne, og som konkurrencesituationen er lige nu på positionen som midterforsvarer, så synes jeg, det giver bedst mening, at det ikke er Rasmus, som er anfører.
- Dét betyder ikke, at Rasmus ikke kan og ikke skal bidrage med sine kompetencer til holdet, til truppen og til fællesskabet, men som anfører har jeg valgt Mathias Jørgensen, siger AaB-cheftræner Menno van Dam til klubbens hjemmeside og uddyber:
- At Mathias nu bliver vores nye anfører, er for mig ganske logisk. Både på og uden for banen er Mathias hver eneste dag et fantastisk eksempel for sine holdkammerater.
Artiklen fortsætter efter billedet

23-årige Mathias Jørgensen er stolt over den nye tjans.
- Jeg er på alle måder faldet fantastisk til i Aalborg og AaB, og jeg er meget, meget stolt over nu at skulle være anfører, hvilket er en stor, men også fed opgave, som jeg er meget ydmyg overfor.
AaB møder lørdag klokken 13.30 hjemme Viborg i den afsluttende testkamp.
Den nordjyske klub starter Superligaen op fredag den 19. juli, hvor de gæster Farum og FC Nordsjælland.
AaB har åbnet transfervinduet med fart over feltet, men nordjyderne er langt fra færdige med at sammensætte truppen til den nye sæson. Bold giver dig her et indblik i transferplanerne på Hornevej, hvor blandt andre Rasmus Thelander er lagt til salg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga




































