2026-03-21 16:08:24

Helenius efter misset top-6: Det var faktisk et step op

Det var en skuffet Nicklas Helenius, der mødte pressen, efter AaB ikke formåede at spille sig i top-6 lørdag eftermiddag, hvor man mødte Esbjerg fB på eget græs. Efterfølgende mente Helenius, at der var positive takter at se mod EfB, og det var ikke i dag, at man missede top-6.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Aalborg Portland Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

AaB

1 - 1

EFB

22'
01
John Kolawole
Mål
86'
11
Kornelius Hansen
Mål

Lørdag var der dømt sidste runde af grundspillet i Betinia Liga.

AaB havde her brug for en sejr som minimum, men de var også afhængige af andre resultater i de øvrige kampe, hvis drømmen om top-6 skulle blive en realitet. Se scenarierne her.

Der var med andre ord brug for et vaskeægte mirakel. Og det endte så faktisk med, at alt blev serveret på et sølvfad for aalborgenserne, da de lørdag tog imod Esbjerg fB på Aalborg Portland Park.

Kort efter, at resultaterne flaskede sig for AaB'erne, scorede Kornelius Hansen for de bolsjestribede, og det tændte op i kedlerne på Aalborg Portland Park, som blot manglede en scoring mere, før miraklet blev virkeligt.

Var I opmærksomme på, at resultaterne flaskede sig for jer?

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Helenius efter misset top-6: Det var faktisk et step op
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Jeg hørte det godt med en syv-otte minutter tilbage, og så tror og håber man selvfølgelig på det. Der manglede vi så lige det sidste.

- Og det er så nemt at stå bagefter og spørge sig selv, hvad man kunne have gjort anderledes. Der er mange ting, man kan kigge på.

- Kunne dommeren have lagt flere minutter til, når de bruger fem minutter på et målspark?

Skulle han da have gjort det?

- Ja, det skulle han!

- Nu har jeg også spillet nogle kampe, hvor der bliver lagt sindssygt meget til, og i de kampe var der ikke sket mange flere ting, end der gjorde i dag.

- Det skal dog ikke være en undskyldning overhovedet, men der var mange faktorer i spil, og der var det måske bare billedet på vores forår, at vi ikke formår at gøre det færdigt, fortæller Nicklas Helenius til Bold.

AaB formåede nemlig ikke at gribe chancen, og det endte derfor med, at kvalifikationsspillet blev en realitet for nordjyderne.

- Fornemmelsen er egentlig, at kampen var et step op i forhold til de seneste tre kampe.

- Men selvfølgelig er det tungt, at vi misser vores mål om top-6. Men det er jo ikke i dag, at vi mister den. Det er de første tre kampe her i foråret, hvor vi ikke har haft nok kvalitet, hvilket det mål, vi lukker ind i dag, også er et billede på.

- Så må vi også bare være ærlige at sige, at det er her, at vi er nu. Jeg ved godt, at vi har mere i os, men vi må være ærlige at sige, at det her er vores niveau.

- Nogle gange er fodbold hårdt og tungt, så nu er det vigtigt, at vi lukker alt ude og koncentrerer os om det, vi kan på banen, og bliver bedre som hold, fortæller en skuffet Nicklas Helenius til Bold.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

AaB

1 - 1

EFB

22'
01
John Kolawole
Mål
86'
11
Kornelius Hansen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce