2026-05-06 18:18:00

Helenius tæt på udløb: For tidligt at sige

AaB's sportschef John Møller fortæller til Bold, at der endnu ikke er truffet beslutninger om Adam Andersson, Eugene Amankwah og Nicklas Helenius, som alle har kontraktudløb til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 29. runde

FT

AaB

1 - 3

MID

Nicklas Helenius har bombet mål ind for AaB og er med sine 81 mål på en delt andenplads over klubbens mest scorende spillere nogensinde.

Men snart kan han have scoret sit sidste mål i den bolchestribede trøje.

AaB-topscoreren, der i øjeblikket sidder ude med en skade, har kontraktudløb til sommer - og beslutningen om, hvorvidt samarbejdet skal fortsætte eller ej, træffes snart.

Det fortæller AaB's sportschef John Møller til Bold.

- Vi kommer til at sætte os ned inden sæsonens sidste kamp, og så tager vi en snak om, hvordan fremtiden skal se ud.

- Det er endnu for tidligt at sige (hvad der kommer til at ske, red.). Det er noget, vi kommer til at tage, når vi sidder sammen - med respekt for Nicklas og hans situation. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Helenius tæt på udløb: For tidligt at sige
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Som altid - i sådan nogle forhandlinger - er der flere parter, der skal involveres, og vi har ikke taget endelig stilling. 

- Intet er udelukket, og vi går åbent ind til samtalerne. Vi skylder både Nicklas og de andre spillere at gøre det på en ordentlig måde.

De andre spillere, som AaB-chefen henviser til, er Adam Andersson og Eugene Amankwah, der også nærmer sig udløb.

- Vi har heller ikke truffet en beslutning med dem. Vi må se, hvor vi lander, og vi har forhåbentlig en afklaring inden vores sidste kamp. 

Håber på sidste kamp
34-årige Nicklas Helenius har misset de seneste tre kampe for nordjyderne på grund af en skade.

John Møller fortæller, at angriberen er i gang med at genoptræne - og hvis alt går efter planen, er forhåbningen, at han bliver klar til sæsonens sidste kamp mod HB Køge den 30. maj på Aalborg Portland Park.

- Det var rigtig uheldigt både for holdet og Nicklas selv. Han var i god form og var afgørende for os.

- Vi har manglet ham, men vi har også haft et hold, der står godt sammen og er ubesejret i nedrykningspillet, så vi har kunnet klare os - men det har været ærgerligt.

- Vi passer på ham og bygger ham ordentligt op, og så håber vi, at han bliver klar til HB Køge-kampen.

Nicklas Helenius har spillet 250 kampe i AaB-trøjen.

Nordjyderne har fire kampe tilbage i sæsonen og møder på fredag Middelfart, hvorefter B.93, Aarhus Fremad og HB Køge venter.

Klubben indtager syvendepladsen med 42 point. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 29. runde

FT

AaB

1 - 3

MID

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce