2026-09-22 19:00:09

Liverpool var tæt på: Mbappé trodsede sin mor

Kylian Mbappé bekræfter, at han i 2016 var tæt på følge sin mors ønske om at skifte til Liverpool. I sidste ende foretrak han dog at bevise sit værd i hjembyen Paris. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Det har længe været kendt, at Liverpool for år tilbage forsøgte at hente Kylian Mbappé. 

Nu bekræfter den franske stjerne selv, at skiftet var tæt på at blive en realitet i 2016, hvor hans mor samtidig gjorde sit for at overbevise sønnen om, at Anfield skulle være hans næste destination.

- Jeg var tæt på Liverpool. Min mors foretrukne destination var Liverpool. Hun ville have, at jeg skulle tage dertil, siger Mbappé i et interview med The Athletic.

Han fortsætter. 

- Jeg lyttede ikke til hende, fordi jeg gerne ville spille i min egen by, Paris. Jeg ville ikke forlade mit land, før jeg havde opnået noget.

- Men ja, min mor sagde altid: 'Liverpool - du kommer til at være der, spille på Anfield, og det bliver helt sindssygt for dig'.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Liverpool var tæt på: Mbappé trodsede sin mor
Foto: Juan Barbosa/Reuters/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp har tidligere fortalt, hvordan han sammen med en delegation fra Liverpool hentede familien Mbappé i et privatfly med henblik på at overbevise franskmanden om at slutte sig til The Reds.

Men ifølge Mbappé var det faktisk hans egen mor, der tog det første skridt i flirten med Liverpool.

- Hun tog til byen og stadionet og mødte folkene i klubben. Hun var sådan: 'Det er en fantastisk klub, alle er så venlige, det er en familieklub, en stor klub.'

- Hun tog til Anfield og forelskede sig i det. Hun så et par kampe alene for at mærke stemningen, fordi hun gerne ville forestille sig mig på det her stadion, siger Mbappé.

Han endte som bekendt med at skifte Monaco ud med PSG i sommeren 2017. 

Podcast Cover

Bastant Riemer kræver ansvar

Hattrick | Afsnit 24

Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.

Læs mere
-15:41

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce