



AaB er langt fra kommet planmæssigt fra start i forårssæsonen.
I weekenden led man et 0-4-nederlag mod AGF, og onsdag aften blev det fulgt op af et 1-2-nederlag på hjemmebane mod FC Nordsjælland.
I begge kampe har AaB-holdet indkasseret kort inde i anden halvleg, og det frustrerer AaB-træner Menno van Dam.
- Igen er det i de første fem minutter efter pausen, og det er bare så afgørende at holde sig inde i kampen. Som jeg siger, kan man altid score mål i slutfasen, hvis man holder sig i kampen.
- I dag skal chancen fra Oliver (Ross, red.) være et mål, og chancen fra Andres (Jasson, red.) skal være et mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvad er forklaringen på, I indkasserer kort inde i anden halvleg?
- Det skete også før vinter, men jeg ved ikke, hvor det kommer fra. I dag har vi bolden på siden og taber den, hvor vi ikke er klar, siger Menno van Dam til Bold og den skrevne presse.
Onsdagens opgør var i første halvleg en jævnbyrdig affære, mens FC Nordsjælland afgjorde kampen i anden halvleg på AaB's personlige fejl.
- Set udefra så fortjener vi ærlig talt et point i dag. Vi giver to lette mål, men måden vi spiller på, kan jeg ikke klage over, siger Menno van Dam.
Menno van Dam så onsdagens nederlag fra tribunerne, da han afsonede sin sidste karantænedag. På søndag er han derfor igen på sidelinjen, når FC København kommer på besøg på Aalborg Portland Park.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga

































