Først var det Mathias Ross, så var det højrebacken Kristoffer Pallesen og senest nytilgangen Yahya Nadrani.
Lars Kramer har været det eneste kontinuerlige indslag i AaB centrale forsvar i 3F Superligaens første 11 runder.
Det fortæller han om til bold.dk.
- Jeg vil ikke sige, det har været den perfekte situation i de første 11 kampe. Først spillede jeg med Ross, som fik en virkelig fed transfer for ham (Galatasaray, red.), og så var der ingen til pladsen ved siden af mig.
- Så var vi nødt til at spille med Pallesen, som udfyldte det virkelig godt. Selvom det var anderledes for ham, synes jeg, han gjorde det virkelig godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu har vi Yahya, og Daniel Granli er også på vej tilbage. Snart er vi der, og med disse to ved siden af mig er jeg virkelig glad, siger Lars Kramer.
Yahya Nadrani fik debut i 1-1-kampen mod OB i fredags, og Kramer ser potentiale for et godt samarbejde mellem de to.
- Det passer virkelig godt til mig. Yahya er en vildere forsvarsspiller og hård i duellerne. Nu spillede vi første kamp sammen mod OB, og jeg synes, det var fint, siger hollænderen til bold.dk.
AaB's næste opgave i Superligaen er ude mod AC Horsens næste mandag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga







































