Hele tre korsbåndsskader på stribe har stukket en kæp i hjulet på Alexander Ammitzbøll, som ikke har været i kamp siden sommeren 2022.
Det tidligere AGF-talent kæmper i skrivende stund en indædt kamp for at vende tilbage i grønsværen, men det bliver ikke i Aalesund.
Den norske klub meddeler således på sin hjemmeside, at den 26-årige dansker ikke får forlænget sin aftale og derfor skal på jagt efter en ny arbejdsgiver.
- ‘Ammitz’ har desværre fået sit ophold hos os ødelagt af skader. Vi er ekstremt imponerede over det arbejde, han har udført - og stadig udfører for at komme tilbage på banen.
- Vi håber, at han i løbet af 2026 spiller fodbold igen, for det ville glæde alle i AaFK. Tak for indsatsen og held og lykke fremover, siger sportschef Oddbjørn Lie til klubbens hjemmeside.
Alexander Ammitzbøl skiftede i 2022 fra AGF til Aalesund, hvor det altså blot er blevet til ti optrædener.


Aalesund
1. Division

































