Aarhus Fremads nigerianske ejer Shola Akinlade er færdig i klubben efter knap tre år.
Det skriver 1. divisionsklubben på sin hjemmeside.
IT-iværksætteren købte i marts 2023 55 procent af klubben, hvortil klubben fik en søsterklub i form af Sporting Lagos, der spiller i Nigeria.
- At der findes folk med hjertet på det rette sted, der også ser fodbold som en katalysator for en masse andre ting er jo fantastisk – og målt på værdisættet er Sporting Lagos et Nigeriansk Aarhus Fremad, lød det dengang fra bestyrelsesformand Lars Kruse, men nu slutter eventyret altså.
Lars Knudsen fortæller følgende om årsagen til, at Akinlade har solgt sin andel:
- Jeg er selvsagt yderst taknemmelig for den støtte Shola har ydet til klubben og vi kan se os selv i spejlet og sige, at vi leverede det, der blev lovet, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det har været helt fredeligt og ordentligt, og det er naturligt, når en ejer ønsker at træde ud, at vi som klub skal sikre en god proces. Så jeg er glad for, at medejer Morten Majdall Petersen har kunnet hjælpe med at få enderne til at nå sammen, så vi kan se fremad – i øvrigt med et fortsat tæt samarbejde med Sporting Lagos
Aarhus Fremads primære ejere er nu Lars Kruse og Morten Majdall Petersen, skriver klubben yderligere.

Aarhus Fremad
Betinia Liga

































